Frivillige kan ikke ledes med kontrakter og faste regler. De skal ledes som det, de er, nemlig frivillige. En frivillighedspolitik skal derfor acceptere flydende grænser mellem de frivilliges og de professionelles opgaver.
Opgaverne for de frivillige er ikke noget, du som leder kan definere på forhånd med en kontrakt eller en manual. Hvis du skal udnytte styrken i de frivillige, er du nødt til at have en undersøgende tilgang til, hvad samarbejdet kan handle om.
De offentlige ledere gør derfor en afgørende fejl ved at tage udgangspunkt i den ansatte, når de skal lede en indsats med frivillige.
Frivillige er forbundet med risiko
Med frivillige er det altid den personlige holdning og motivation, der går forud for det formelle. Det vil sige, at det altid er den frivillige, der afgør hvorvidt han eller hun vælger at følge en regel eller ej. Den frivillige er først og fremmest loyal over for, hvad denne synes øjeblikket og mødet med den anden kræver - ikke hvad organisationen lægger vægt på.
Det betyder, at frivillige altid undersøger, om en regel nu også synes at give mening her og nu, og hvis ikke de finder det er tilfældet, er de ikke bange for at bryde den. Hvis en frivillig står for den sidste times spil og hygge på et plejehjem, så kan det godt være, at hygge-timen lige pludselig tager længere tid end det aftalte. Det kan være et stort eller et lille problem. Det afgør, hvem du spørger. Det kan være de pårørende bliver bekymrede og spørger efter, hvor deres familiemedlem bliver af, når de ringer til aftalt tid, mens beboeren måske finder, at det var dejligt, at hygge-tiden blev forlænget. Det er styrken i frivilligheden, men det er også udfordringen for en offentlig sektor, som tænker meget i kontrol og risiko.
Tømte skraldespande eller klippede roser?
En offentlig ledelse har typisk høj fokus på risikostyring, og med god grund. Men denne form for styring kan stå i vejen, når det handler om at blive bedre til at få frivillige ind i den offentlige velfærd.
Hvis du som kommune gerne vil have frivillige til at tage sig af skraldet i kommunens parker, så må du også indlade dig på, at det ikke altid bliver gjort som aftalt. At de frivillige pludselig har ”glemt” at tømme skraldespandene og i stedet har klippet roserne. Det kan afstedkomme mange klager fra beboerne, og derfor kan lederne i det offentlige være bange for at begå fejl og undgå at indlade sig på et samarbejde med de frivillige.
Men vejen frem er ikke at forsøge at lukke ned for risikoen for brudte aftaler og fejl ved at pakke de frivillige ind i regler og kontrakter. Vær i stedet åben for at give plads til, at de frivillige kan undersøge, hvor grænserne skal gå mellem den professionelle og den frivillige indsats. Det, de inviterer indenfor, er nemlig noget, der er forskelligt fra dem selv, og derfor er det nødvendigt, at lederen forstår sig på, hvordan frivilligheden er væsensforskellig fra den professionelle indsats.
