RAPPORT: Center for Ejerledede Virksomheder har lavet denne rapport, hvor du kan få viden om den nyeste forskning indenfor finansiering af ejerledede virksomheder i Danmark. Du får en række gode praktiske råd, som du kan bruge, når du arbejder med finansiering i din virksomhed.
Om rapporten
Rapportens fokusområde er finansiering, et aspekt, der sjældent berøres eller diskuteres i relation til ejerledede virksomheder. Ikke desto mindre har det afgørende betydning for disse virksomheders evne til at drive deres forretning, opnå vækst og overvinde økonomiske udfordringer.
Finansiering kan være komplekst både i teori og praksis, og ofte er informationen målrettet større børsnoterede virksomheder. Formålet med denne rapport er at simplificere finansielle spørgsmål og tilbyde værdifuld rådgivning om finansiering til små og mellemstore ejerledede virksomheder.
Om Center for Ejerledede Virksomheder på CBS
Ejerledede virksomheder udgør godt 80% af dansk erhvervsliv og yder derfor et helt centralt bidrag til værdiskabelsen i det danske samfund. Og det er noget ganske særligt at være ejerleder. Ingen anden leder er så nært knyttet til virksomheden eller så levendeoptaget af at sikre virksomhedens langsigtede trivsel.
Denne rapport er udarbejdet som led i projektet Ejerlederen. Projektets formål er at styrke ejerskab og ledelse i danske ejerledede virksomheder med henblik på at sikre værdiskabelse og konkurrenceevne. I projektet sætter vi fokus på blandt andet ejerskifte, ledelsesrapportering, strategi, investering og som i denne rapport: finansiering i ejerledede virksomheder.
Projektet Ejerlederen er finansieret af Industriens Fond og CBS. Et centralt omdrejningspunkt i projektet er sitet www.ejerlederen.dk – her finder du data, viden og ikke
mindst ledelsesværktøjer, som kan bruges i hverdagen, hvad enten det er bedre drift, vækst eller måske ejerskifte, du har i tankerne. Det er Center for Ejerledede Virksomheder, der står bag projektet Ejerlederen. Vi forsker i danske ejerledede virksomheder og deres ledelse, og vi har altid praktisk anvendelighed for øje.
Vores mål er at bidrage til stærkere ledelse og øget værdiskabelse i virksomhederne. På Center for Ejerledede Virksomheder arbejder vi sammen med alle organisationer og virksomheder, der deler vores mål om at styrke ledelse og værdiskabelse i danske ejerledede virksomheder – for ejerlederen, virksomheden og samfunde.