Hvorfor bevilger ledelsen ikke flere ressourcer til vores forskning? Hvorfor har de beskåret afdelingens budget? Hvorfor har de besluttet, at undervisningsprogrammerne skal lægges om?
Når forskerne taler om problemer på universiteterne, virker det ofte som om, årsagen skal findes hos universitetslederne. Og omvendt er det også som regel kun, når der er noget galt, at forskere faktisk taler om universitetsledelse.
Men er det muligt at udvikle en anden tilgang? En tilgang, hvor vi spørger, hvad vi ønsker fra universitetsledelsen, og hvilke kompetencer ledere skal have for at være både legitime og effektive?
En nylig artikel i The Economist satte det på spidsen: Er det at lede et topuniversitet Amerikas sværeste job? Godt nok er vi ikke i Amerika. Og måske befinder vi os heller ikke på et internationalt topuniversitet. Men universitetsledere på tværs af Danmark vil stadig kende følelsen.
Nogle gange virker det som om, kravene er større end nogensinde. Som leder skal man for eksempel både tage vare på velfærden, arbejdsmiljøet og produktiviteten hos vores kloge medarbejdere og vores lige så kloge studerende. Men selvom kravene stiger, øges universitetsledernes tilgængelige arbejdstid ikke. Så det kan være svært at prioritere, når emailbeskederne blot fortsætter med at vælte ind. Det er måske ikke Danmarks sværeste job. Men det lyder ikke let - eller særlig sjovt.