Målinger skal hjælpe laboranterHan mener dog ikke, at målinger nødvendigvis er negative. Tværtimod.
Som led i sin forskning er han sammen med HK og FOA således ved at undersøge mulighederne for at udvikle et projekt, der skal analysere de digitale fodspor hos medlemmer af Dansk Laborant-Forening. For eksempel ved at anvende pulsmålinger og GPS-målinger fra medarbejderens smarture til at forbedre arbejdsgange og trivsel.
”Tidligere ville man sende et spørgeskema rundt, men data fra et smartur kan give os en anden form for indsigt. Stiger pulsen for eksempel væsentligt i bestemte arbejdssituationer, og er det måske udtryk for stress? Pludselig får vi en unik mulighed for at opdage situationer, der ikke er optimale,” fortæller Stig Strandbæk Nyman.
Han understreger, at dataindsamlingen kan skrues sammen på mange måder, og at det kan være op til den enkelte ansatte at afgøre, hvilke data vedkommende vil dele med andre.
Pas på dilemmærneSelv om den konkrete opgave fra EU om at måle arbejdstiden umiddelbart kan lyde enkel, understreger CBS-forskeren, at der følger mange dilemmaer med. Særligt fordi mange af os i dag ikke har adskilte grænser mellem arbejde og fritid som dengang, fabriksfløjterne styrede produktionen.
”Hvordan tracker man for eksempel fordybelse? Og hvis jeg under en løbetur pludselig får en god ide til løsningen af en opgave – er det så arbejde? Og tæller hele løbeturen så som arbejde?” spørger Stig Strandbæk Nyman.
Til de virksomheder og organisationer, der er i gang med at forberede sig på at kunne opfylde EU’s krav til juli, har han følgende råd:
”De skal huske, at det afhænger af øjnene, der ser det, når de skal beslutte, hvad der er den bedste metode, og derfor vil den altid stå til forhandling. Af samme årsag er det vigtigt at sikre opbakning til målingerne, for eksempel ved at tillidsrepræsentanter og fagforbund bliver involveret i processen. Og ved alle former for målinger gælder det, at de bør foregå under ordentlige etiske forhold.”