STRATEGI & ORGANISATION

Er din virksomhed klar til at registrere de ansattes arbejdstid?

Der kan både være fordele og ulemper ved at måle og tracke medarbejderne. Det vigtigste er, at der er åbenhed, og at parterne forstår, at målinger aldrig giver et fuldstændigt billede, påpeger forsker.

Retro flipur, der symboliserer sporing af medarbejdernes arbejdstid

Photo by Djim Loic on Unsplash

Til juli bliver det lovpligtigt at registrere ansattes arbejdstid. Det er op til den enkelte arbejdsgiver at afgøre, hvordan målingerne i praksis skal finde sted. Alligevel bør ansatte og deres fagforeninger forsøge at få indflydelse på afgørelsen.

Det er nemlig ikke ligegyldigt, hvilken metode den enkelte virksomhed vælger. Heller ikke selv om Folketinget har løsnet lidt på de oprindelige krav til registreringen.

Sådan lyder det fra Stig Strandbæk Nyman. Han er post.doc. på CBS og forsker i algoritmer og digitale værktøjer. Ifølge ham har den klassiske fremgangsmåde været at bede den ansatte om selv at registrere sin arbejdstid.

"Man skal forstå, at i praksis kan en registrering ikke være neutral."

Stig Strandbæk Nyman, post.doc på CBS

”Men med den stigende digitalisering er der opstået nye muligheder. Man kan bruge GPS-data til at måle, hvor lang tid medarbejderne er på deres arbejdsplads. Eller system-data, som viser, hvornår en ansat opererer i arbejdsrelaterede programmer. Men man skal forstå, at i praksis kan en registrering ikke være neutral. Der er altid mange valg forbundet med, hvordan og hvad man måler på” påpeger han.

Stig Strandbæk Nyman er post.doc ved Institut for Digitalisering på CBS.

Stig Strandbæk Nyman forsvarede sidste år sin ph.d., ’The Birth of Algorithmic Aspirational Control’, hvor han undersøger, hvilke antagelser og dilemmaer der opstår, når ledere forsøger at kontrollere medarbejdere gennem digitale værktøjer.

Da uret kom til Danmark

Det vender vi tilbage til. Først tager vi et smut tilbage i tiden for at se på urets betydning. Det er nemlig forudsætningen for at forstå vores forhold til tid.

Efter at det første ur i Danmark blev opsat på Ribe Domkirke i 1401, anskaffede andre byer også et ur til deres kirkemure. Det kan man læse i historikeren Poul Duedals bog ”Gudhjem”

Dermed fik folk i byerne pludselig et forhold til tid. De fleste ure skulle ganske vist stilles hver dag af en klokker, for de var ikke lige præcise. I Grevinge Sogn på Sjælland gik man endda så vidt, at man først anskaffede sig et tårnur til kirken og fire år senere en solskive til at stille uret efter.

Mange år senere – i 1700-tallet – begyndte folk at få lommeure, og købmænd og andre handelsmænd kunne gå fra opgavestyret betaling til tidsstyret betaling. Og da industrialiseringen fra 1850 kom til Danmark, skyllede tidsdisciplinen for alvor ind over byerne. Fabriksfløjter kaldte arbejderne til dagens gerning, meldte til middagspause og fløjtede til fyraften. Siden blev stempeluret indført.

Individualisme afløste det synkrone arbejdsmarked

Arbejdsmarkedet var præget af det synkrone. Det betød, at medarbejderne befandt sig på samme arbejdssted, havde samme rytme og kom og gik fra job på samme tidspunkt. Det ændrede sig i takt med, at masseproduktionen blev udfaset, og siden er der i mange brancher opstået en mere individuel tilgang til arbejdsmarkedet.

”I dag har mange ansatte en forventning om at kunne tilrettelægge hverdagen inden for nogle friere rammer. For dem er det vigtigt, at arbejdspladsen udviser en accept af, at vi er forskellige og har forskellige behov,” siger Stig Strandbæk Nyman.

Nogle får energi af en løbetur midt på dagen. Andre vil gerne hente børnene tidligt og til gengæld arbejde igen, når de er lagt i seng. Og så er der dem, der fortsat fungerer bedst, når arbejde og fritid er opdelt.

De løsere rammer har imidlertid også medført, at det er vanskeligere at gøre sin reelle arbejdstid op. Og EU’s krav om tidsregistrering er da også tænkt som en forsikring imod, at de ansatte arbejder for meget.

Arbejdsgiveren måler allerede de ansatte

Selv om det bliver nyt, at arbejdsgiveren er forpligtet til at tidsregistrere de ansatte, finder det allerede sted i nogle organisationer. Og Stig Strandbæk Nyman understreger, at arbejdsgiverne i mange virksomheder ønsker at kunne måle personalet.

"Der foregår allerede indsamlinger af data på mange arbejdspladser."

Stig Strandbæk Nyman, post.doc

Han henviser blandt andet til en undersøgelse fra sidste år hos Tænketanken Mandag Morgen, hvor 79 procent af de adspurgte ledere angav, at, at de anvender medarbejderdata indsamlet via digitale værktøjer i deres ledelsespraksis.

”Der foregår allerede indsamlinger af data på mange arbejdspladser, for de fleste af os efterlader jo digitale fodspor. Men erfaringerne viser også, at målingerne langt fra er så enkle, som det umiddelbart kunne se ud til,” fortæller Stig Strandbæk Nyman og fortsætter:

”For eksempel har flere arbejdsgivere, særligt i USA men også herhjemme, indført en teknologi, der med bestemte tidsintervaller måler, om den ansatte er aktiv på sin computer. Men så blev der opfundet såkaldte mouse jigglers, som er et særligt udstyr, man kan sætte på sin mus, så den regelmæssigt ryster og dermed snyder kontrollen”.

EU-domstolen afsagde i 2019 dom om arbejdsgiveres pligt til at registrere deres medarbejderes arbejdstid.
Det skete, fordi den spanske fagforening CCOO anklagede Deutsche Bank for ikke at sikre, at regler om arbejdstid, hviletid og overarbejde blev overholdt.
EU-domstolen nåede frem til, at medlemslandene er forpligtede til at pålægge arbejdsgiverne at indføre et ”objektivt, pålideligt og tilgængeligt system, der gør det muligt at måle længden af hver enkelt arbejdstagers daglige arbejdstid.”
Kravet om registrering træder i kraft 1. juli. Arbejdsgiveren skal dække omkostningerne ved registreringen.

Målinger skal hjælpe laboranter

Han mener dog ikke, at målinger nødvendigvis er negative. Tværtimod.
Som led i sin forskning er han sammen med HK og FOA således ved at undersøge mulighederne for at udvikle et projekt, der skal analysere de digitale fodspor hos medlemmer af Dansk Laborant-Forening. For eksempel ved at anvende pulsmålinger og GPS-målinger fra medarbejderens smarture til at forbedre arbejdsgange og trivsel.

”Tidligere ville man sende et spørgeskema rundt, men data fra et smartur kan give os en anden form for indsigt. Stiger pulsen for eksempel væsentligt i bestemte arbejdssituationer, og er det måske udtryk for stress? Pludselig får vi en unik mulighed for at opdage situationer, der ikke er optimale,” fortæller Stig Strandbæk Nyman.

Han understreger, at dataindsamlingen kan skrues sammen på mange måder, og at det kan være op til den enkelte ansatte at afgøre, hvilke data vedkommende vil dele med andre.

Pas på dilemmærne

Selv om den konkrete opgave fra EU om at måle arbejdstiden umiddelbart kan lyde enkel, understreger CBS-forskeren, at der følger mange dilemmaer med. Særligt fordi mange af os i dag ikke har adskilte grænser mellem arbejde og fritid som dengang, fabriksfløjterne styrede produktionen.

”Hvordan tracker man for eksempel fordybelse? Og hvis jeg under en løbetur pludselig får en god ide til løsningen af en opgave – er det så arbejde? Og tæller hele løbeturen så som arbejde?” spørger Stig Strandbæk Nyman.

Til de virksomheder og organisationer, der er i gang med at forberede sig på at kunne opfylde EU’s krav til juli, har han følgende råd:

”De skal huske, at det afhænger af øjnene, der ser det, når de skal beslutte, hvad der er den bedste metode, og derfor vil den altid stå til forhandling. Af samme årsag er det vigtigt at sikre opbakning til målingerne, for eksempel ved at tillidsrepræsentanter og fagforbund bliver involveret i processen. Og ved alle former for målinger gælder det, at de bør foregå under ordentlige etiske forhold.”

Den ansvarlige medarbejder betaler en høj pris for sin frihed

En mand og en kvinde lægger en stor globus tilbage for at illustrere den nye verdensorden og dens konsekvenser for de økonomiske markeder.

Ny verdensorden: Truslen om krig gør det frie marked mere lukket

Trappe i orange nuancer der illustrerer navigering i en foranderlig verden, dækket af play button

Skab robuste organisationer til en foranderlig og usikker verden

Fandt du dette interessant? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til endnu mere af vores forskning og til vores events.

CBS Efteruddannelse adresserer de store samfundsudfordringer og giver dig mulighed for at lære gennem undervisning og events, som bygger på forskning tæt forbundet med din hverdag.

Udfyld formularen og få:

Personlige invitationer event invitationer
Adgang til vores nyeste forskning, når det udkommer i form af artikler, podcast, video
Mere viden om vores efter- og videreuddannelse

HD1 alumne Kevin Avellino bruger sin uddannelse til at kæmpe imod madspild hos virksomheden Too Good To Go.

Forandringer, ledelse og læreprocesser

Vil du være parat til fremtiden, skal du også være forandringsparat. Det bliver du her på kurset, hvor du får kompetencer til at påvirke og lede en forandringsproces.

Lær mere