"Den globale retsorden som USA har garanteret, bliver udfordret. Hvorfor sker det, og hvad er konsekvenserne af det? Det skal vi finde ud af,” fortæller Poul Fritz Kjær, der netop har afholdt paneldiskussionen ”The Global Political Economy of War,” hvor emnet blev diskuteret.
Med i panelet sad blandt andre Vasuki Nesiah (New York University), Ratna Kapur (Queen Mary University of London), David Kennedy (Harvard Law School) og Martti Koskenniemi (University of Helsinki).
DEN VESTLIGE VERDEN ER IKKE LÆNGERE I CENTRUM
Det er ikke noget nyt, at der er krig i verden. At vi går ind i en ’ny verdensorden’, fordi krigen kommer til Europa, kan lyde næsten navlepillende, for de, der er opvokset i dele af verden, hvor krig er et vilkår.
De fredstider, vi har oplevet i det meste af Europa de sidste 50 år, var en ganske unik tilstand set med globale øjne.
Men det var lige præcis den forrige verdensorden, som tillod Europa at læne sig tilbage, og det er den nye verdensorden, der nu tvinger Europa til igen at forholde sig til krig som en til alle tider nærværende trussel.
”Den vestlige verden havde med USA i centrum en såkaldt ’centralitet’ i verden. Men når vi kigger på befolkningsstørrelse, den økonomiske vægt i verden og teknologiske kapabiliteter, så er Vesten ikke længere så central, som den var engang.”
”Der er kommet nogle spillere på banen, som er i stand til at udfordre den vestlige verden. Specielt Kina, men også Afrika er blevet til et kontinent med store millionbyer og industrier af en slags der ikke eksisterede for få årtier siden Vi er på vej mod en global verdensorden, der ikke eller i det mindste i mindre grad er skåret til af Vesten.”
DET ER EN NATURLIG UDVIKLING, VI SELV HAR FREMMET
Umiddelbart lyder det mere retfærdigt, at den globale magtbalance bliver spredt ud. Og det er faktisk også noget, vi i vesten har tilstræbt i mange år, fortæller Poul Fritz Kjær. Han kalder det for en ’naturlig’ udvikling:
”I gåseøjne er det en naturlig udvikling. Det har stået på siden slutningen af 1900-tallet, hvor vi fik en eurocentrisk verdensorden – efter 1945 får vi en USA-centreret vestlig verden, hvor den militære og økonomiske magt ligger hos USA.”
En stadig mindre del af verdens befolkning bor i Vesten. Det store flertal i den ikke-vestlige verden skal naturligvis være med til at udforme reglerne. Det har Vesten også søgt at få dem med til blandt andet via udviklingsbistand, fortæller han.
”På mange måder er det en positiv udvikling. Men der, hvor der opstår problemer, er, at vi i Vesten har antaget, at denne udvikling ville få dem til at adoptere normer som menneskerettigheder, demokrati og retsstaten. Og det er kun sket i begrænset omfang. Det har man også set i Kina. I starten blev Kinas åbning anset som meget positivt fordi det implicerede en gradvis liberalisering og pluralisering af det kinesiske samfund, men da Xi Jinping kom til vendte udviklingen og Kina bliver mere totalitært. Der er nogle modsætninger og spændinger i det her.”
Derfor står vi nu i en mere kompleks situation, hvor flere har magten til at udfordre hinanden, og der kan opstå spændinger mellem flere parter.
”Det bliver en udfordring for det frie marked. Vi er allerede dybt integreret i den kinesiske økonomi, så vi vil fortsat handle med dem. Men lige nu forsøger vi at opretholde en situation, hvor vi helst ikke vil samarbejde for meget med Kina om vigtige strategiske ting såsom højteknologi. Det er en svær balancegang at opretholde.”
Hvad kommer det til at betyde for globaliseringen?
”Verden bliver mere opdelt. Vi ser en multipolaritet, hvor europæerne gør deres egne ting, det samme gør Kina og USA. Det bliver et mere komplekst verdensbillede. Globaliseringen forsvinder ikke, det er vi vokset for meget sammen til, men den bliver fragmenteret, og alting bliver fordoblet.”
Hvordan fordoblet?
”Alle skal have sine egne satellitnavigations-systemer, vaccineproduktioner, internetprotokoller og så videre, fordi man ikke længere stoler på de andre. Man tør ikke overlade kritisk infrastruktur til nabolandet, og derfor skal alle have deres eget. Det er blevet meget vigtigere at have autonomi og kontrol.”
”Det har globale implikationer, for det koster rigtig mange penge, at vi skal bygge alting op i både en europæisk, amerikansk og kinesisk version. Og de mindre stærke lande i verden, Mozambique, Kenya og Bolivia f.eks., er så tvunget til at vælge side.”
Hvad sker der med retssamfundet, hvis vi ikke længere stoler på hinanden?
”Forenklet set kunne man godt opdele verden på en ikke-retslig måde, hvor den med den største kæp vinder, og det hele handler om militært forsvar. Men hvis du ser på EU, så har vi et retsfællesskab, som vi blandt andet bruger til at lave regler for udenlandske investeringer og herunder hvilke virksomheder i EU, som Kina har lov til at købe.
Her kommer der et helt nyt regelsæt, hvor vi kommer til at blive meget hårdere overfor Kina, blandt andet indenfor elektriske biler, hvor Kina ellers er ved at overtage markedet. På den måde kan retten bruges som et våben, vi kan forsvare os med.
Men det korrumperer samtidig retten som noget neutralt og universelt. I stedet bliver det et politisk instrument, som man bruger i en magtkamp.”
