”Vi skal holde op med at betragte de to lande som rene produktionslande. Kina har flere videnskabelige publikationer end Europa og USA. Indien har flere ingeniører pr. indbyggere end næsten alle andre. For begge lande gælder det, at de ønsker at være vidensøkonomier, hvor der er større muligheder for vækst, og især Kina er langt,” siger hun og tilføjer:
”Vi bliver nødt til at erkende, at vi er udfordret. Sat lidt på spidsen er spørgsmålet, om vi for eksempel primært skal producere vindmøller til omverden? Eller om vi også skal kunne levere viden til den grønne omstilling? Skal Danmark og resten af Europa bare levere komponenter eller også know-how?”
Netop den grønne omstilling forventes at generere mange af fremtidens arbejdspladser, og Kina har allerede udkonkurreret den europæiske bilindustri på elbilmarkedet. Kinesiske aktører er desuden førende, når det kommer til udvikling af solceller og batterier, ligesom de har sikret sig adgang til mange af de kritiske mineraler, der skal bruges til den grønne omstilling.
Danmark bør ændre strategiIfølge Stine Haakonsson kræver den ny virkelighed, at danske virksomheder ændrer strategi. De er nødt til at bygge nye stærkere globale netværk op og alliere sig med partnere, der har høj viden på nogle af de områder, hvor Kina og Indien er stærke. Samtidigt er det fornuftigt at holde tæt kontakt til aktører fra de to lande og fortsat være på disse markeder.
“For to år siden lavede vi interviews med de 10 største danske virksomheder i Kina, og alle sagde, at de forudså flere investeringer i Kina. De kan se vigtigheden af at være til stede for at opretholde de relationer, de har, og det giver god mening,” siger hun.
CBS-forskeren peger desuden på, at både Kina og Indien har stærke innovations- og industriklynger, hvor der er mange virksomheder på samme sted, og at det giver en række fordele, fordi man lærer af hinanden.
”I Danmark kender vi det for eksempel fra den robotklynge, der er skudt op i Odense. Den har også succes på verdensplan,” siger hun og tilføjer, at et andet område vi måske kan udnytte, er de erfaringer vi gør os med vores energiøer. Traditionelt står Danmark også stærkt inden for eksempelvis byudvikling, fødevareproduktion, lægemidler, bioteknologi, digitalisering og shipping.
Flere udfordringer på vejDet er imidlertid ikke kun udviklingen i Asien, der udfordrer magtbalancen i verdenshandlen. Geopolitiske konflikter og stigende brug af handelsrestriktioner har ændret tilgangen til forsyningskæder. Nu er det vigtigt at trække produktionen tættere på de markeder, virksomhederne sælger til for at minimere risikoen for, at noget går galt undervejs.
En anden udfordring er Due Dilligence. Et direktiv, som er på vej fra EU, og som pålægger virksomheder at få bedre styr på deres værdikæde. Direktivet skal sikre, at virksomheder ikke indirekte bidrager til at krænke menneskerettighederne eller skade miljøet.
Desuden skal virksomhederne rapportere, hvordan de hele vejen igennem værdikæden bidrager til en mere bæredygtig verden gennem direktivet om bæredygtig virksomhedsrapportering.
Virksomheden skal altså til at interessere sig for, om en entreprenør for eksempel benytter diesel-gaffeltrucks eller værktøj med højt elforbrug. Eller hvis det er inden for fødevareindustrien, om landmændene benytter dyrefoder, der belaster klimaet. Dertil kommer hele spørgsmålet om menneskerettigheder.
Tænk nyt”Der kan siges meget positivt om de direktiver. De ændrer globaliseringen fra kun at handle om markeder til også at handle om ansvarlighed. Men samtidigt stiller de virksomhederne i EU i en situation, som deres konkurrenter i Asien ikke er i,” siger Stine Haakonsson, der vurderer, at de nye krav er endnu et argument for, at danske virksomheder bygger stærke netværk op.
