Nedskalering vil føre til mindre overblikEn tilbagerulning af grønne forpligtelser – om det er i USA eller Europa – stiller os overfor forskellige typer af risici. I Europa er den største fare forbundet med reduceret gennemsigtighed og datatilgængelighed for investorer, ifølge Andreas Rasche.
“EU dropper ikke sine klimamål, men Kommissionen tror, at de kan opnås med mindre finkornet grøn data,” siger han.
“Problemet er, at investorer og magthavere har brug for data af høj kvalitet for at kunne tage velbegrundede beslutninger. At nedskalere indrapporteringen kan gøre det meget vanskeligere at følge den grønne fremgang.”
I USA er risikoen mere direkte: tabet af den grønne omstillings momentum.
“Jeg tror ikke, at Trump vil være i stand til fuldstændig at afmontere den grønne energisektor – den er alt for indlejret i amerikansk økonomi på nuværende tidspunkt,” anerkender Andreas Rasche.
“Men han kan nedsætte farten betragteligt, og på et tidspunkt hvor vi har brug for at øge indsatsen, er det et stort tilbageskridt.”
Erhvervsledernes ansvar Med vaklende regeringer har den rolle, erhvervsledere spiller i forhold til bæredygtighed, aldrig været vigtigere. “Det er virksomhederne, som nu må tage over,” siger Andreas Rasche.
“Lederskab betyder, at man forsvarer bæredygtighed, ikke kun fordi det er det rigtige at gøre, men fordi det er godt for erhvervslivet. Det skaber nye markeder, driver innovation og forbedrer risikohåndteringen.”
Der er dog visse virksomheder, der tøver med at tage stilling, af frygt for at grønne initiativer, uden en klar kortsigtet profit, kan skade bundlinjen. Andreas Rasche afviser denne bekymring.
“Ikke alle grønne initiativer har en umiddelbar business case,” indrømmer han.
“Men lederskab handler om at tænke fremadrettet. At stå i spidsen for en virksomhed handler om at forberede sig på fremtiden, og det kræver at man overvejer de strategiske risici og muligheder, der er forbundet med miljømæssige og sociale problemer.”
Han understreger også, at virksomheder bør bidrage til den politiske debat.
“Tavshed er også politisk. Hvis virksomheder ikke udtrykker modstand mod de regulatoriske tilbagerulninger, så understøtter de dem reelt set. Nu har virksomhedslederne mulighed for at blive hørt.”
Krig har sat fossile brændstoffer tilbage på dagsordenenUdover de politiske forandringer, omformer også de nuværende geopolitiske kriser – som krigen i Ukraine – det grønne landskab.
“Krigen har sat fossile brændstoffer tilbage på dagsordenen,” siger Andreas Rasche.
“Før Rusland invaderede Ukraine, var den globale grønne omstilling virkelig ved at vinde fodfæste. Men da Europa blev nødt til at slukke for den russiske gas, kæmpede landene for at sikre alternative energikilder, og desværre betød det, at man vendte tilbage til fossile brændstoffer.”
På kort sigt har det været en fordel for den fossile industri, som har haft meget store overskud i 2022 og 2023. Men på lang sigt vurderer Andreas Rasche, at krisen kan accelerere den grønne omstilling.
”Vi har lært en smertefuld lektie: at afhængighed af fossile brændstoffer er farligt. På lang sigt bør den forståelse skubbe os i retning af vedvarende energi,” forklarer han.
Han peger dog også på, at omstillingen ikke er lige ud ad landevejen.
“Højere energipriser på grund af geopolitisk usikkerhed har drevet inflationen, som igen har ført til højere renter,” siger han.
“Det gør det dyrere at finansiere vedvarende energiprojekter, og det har nedsat farten på investeringerne. Så alt imens den langsigtede retning er klar, er de kortsigtede udfordringer også virkelige.”
