Hvilken kraft driver én til at starte forfra? Når man har bevist sig selv gennem den ene iværksættersucces efter den anden og har prominente bestyrelsesposter i store danske og internationale virksomheder, hvorfor så ikke bare læne sig tilbage og nyde familielivet i London med kone og tre børn?
For René Rechtman handler det om ikke at kunne lade være. Havde filosoffen Immanuel Kant levet i dag, ville han muligvis udvide sit begreb ’sindelagsetikeren’ til at omfatte ’sindelagsiværksætteren’. Og den kategori ville René Rechtman befinde sig godt i.
Fra EUs bureaukrati til big business
René Rechtman har læst statskundskab på Københavns Universitet. Mest fordi han elskede politik
og økonomi, men også fordi han ikke helt vidste, hvad han ellers skulle vælge.
“Jeg kunne nok lige så godt have læst polit eller en af de linjer, der er på CBS, men fordi jeg også er vokset op i et politisk hjem, faldt mit valg på statskundskab.”
Allerede på bachelordelen af hans uddannelse stod det dog klart for René Rechtman, at det ikke var den politiske vej, der skulle blive hans.
“Jeg var praktikant i EU-Kommissionen, og der så jeg, hvor fragmenteret og bureaukratisk det hele var. Det ændrede min retning i en grad, der har præget resten af mit liv,” fortæller iværksætteren, der nu fokuserede på det pluralistiske arbejdsliv, og hvordan man gennem etiske forretningsmodeller kunne være med til at forme det politiske landskab.
“Jeg skrev speciale om, hvordan man kunne sælge kommercielt tv ind i de, på det tidspunkt, ekstremt restriktive nordiske lande, og inden jeg var færdig, blev jeg anset som specialist i Public Affairs og var ansat på Hill & Knowlton, hvor vi lavede store kampagner for Coca Cola, Colgate og stålindustrien.”
Men René Rechtman havde ikke bare flair for at forstå virksomhedernes politiske spil. Hans nysgerrige, åbne sind gjorde ham også til en af dem, der så muligheder “alle steder”.
“Jeg blev gode venner med en af direktørerne i The Body Shop på en konference i Holland, David Wheeler, og han introducerede mig til begrebet: Triple Bottom Line. Man skal ikke bare måle omsætningen på ét parameter. Men på tre. Det sociale aftryk, det miljømæssige aftryk og det økonomiske. Mange virksomheder havde kun blik for én af dimensionerne, men The Body Shop arbejdede med alle tre parametre på én gang.”
Det gav indlysende mening for René Rechtman, og det er stadig de tre indikatorer, han bl.a. baserer sit eget arbejde på den dag i dag.
“Der skal være en mening med tingene,“ siger han.
Vejen ind i en verden med tech
Efter en kort flirt med en erhvervs-ph.d. og en ansættelse i investeringsselskabet Incentive stod det klart for René Rechtman, at så længe han levede af at rådgive andre, så ville ingen løn eller jobsikkerhed kunne trumfe driften i ham til selv at starte sin egen virksomhed.
“Jeg blev inviteret til Stockholm af to bekendte. De havde en idé, og jeg var klar på noget nyt,” fortæller han.
Det var i slutningen af 1999. De to venner hed Felix Hagnö og Martin Lorentzon. Felix var stille og velordnet, Martin kaotisk og energisk. Men begge var søde, visionære og modige. De blev senere henholdsvis investor i og medstifter af Spotify. I dag er de blandt Sveriges mest velhavende mænd.
“Vi gik sammen om at skabe TradeDoubler, og det var i de otte år, jeg arbejdede med det projekt, at jeg udviklede mig mest,” husker han.
TradeDoubler vakte opsigt, fordi virksomheden skabte strategiske, digitale marketingredskaber, der kunne måles. Kunderne fik med andre ord det resultat, de betalte for.
“Vi skulle sætte os ind i alting selv. Fra hvordan man prissætter sine ydelser og får finansiering, til hvordan man indkøber møbler, computere og sætter et kontormiljø op,” siger han.
Otte år senere stod de tre venner bag den første store børsintroduktion af en media-techvirksomhed i Europa.
“Vores IPO (Initial Public Offering, red.) var på 375 millioner EUR, og vores aktiekurser oversteg alles forventninger. Men når du ’IPO’er’ din virksomhed, så opdager du også, at din baby ikke er din baby mere. Pludselig vil aktionærerne træffe beslutninger, som du ikke er enig i. Og det betød for mig, at jeg skulle videre.”
I mesterlære hos Disney
René Rechtman var allerede begyndt at investere i startups, inden han forlod TradeDoubler. Og derfor blev han igen kontaktet af “to dygtige og venlige drenge”, der havde startet en ny virksomhed i Danmark. Det var Claus Moseholm og Jimmy Maymann, der sammen med Balder Olrik havde startet GoViral. De manglede en partner til at gøre den lokale virksomhed til en international forretning.
Heldet følger den flittige, så finanskrisen i 2008 kunne ikke bremse virksomhedens vækst og succes. I 2011 var GoViral så vigtig en brik i det store mediebillede, at medievirksomheden AOL opkøbte dem.
“Jeg blev et par år, men indså, at jeg ville prøve noget nyt. Jeg havde investeret i tech hubs i USA, UK, Israel og Danmark og herigennem lært mange dygtige og spændende folk at kende. Én af dem var israeleren Ynon Kreiz, nuværende direktør i Mattel. Han overtalte mig til at medinvestere i Maker Studios i LA, og inden længe overtalte han mig til at gå med ind i projektet på fuldtid. Min opgave skulle blandt andet være at rejse en masse penge til at finansiere væksten,” husker René Rechtman.
Arbejdet blev dog hurtigt unødvendigt, for ind kom Disney og købte hele butikken.
“De fire år, jeg arbejdede for Disney, lærte mig igen noget helt nyt. Jeg var omgivet af ’A-players’. De ansatte hos Disney er ikke iværksættere, de er de bedste til deres arbejde. Det er ekspertise og resultater, der er den største valuta der,” fortæller han og påpeger den vigtigste læring, han tog med sig fra Disney.
”Helt overordnet lærte jeg hos Disney at tænke meget stort og altid religiøst værne om kvalitetsbrands. Det er afgørende for et vindende brand, at værdierne er tydelige. Disney har skabt et brand, der for mange er større end deres religion. I Europa er vi slet ikke klar over, hvilken samlende kraft Disney har i USA. Brandet er kæmpestort. Folk bliver gift og forlovet i Disneyland, de fejrer familiens mærkedage og personlige successer der. Disney er soundtracket til barndommen. Der er ingen tvivl om, at der hersker en enorm respekt for Disney i underholdningsindustrien, og mange af de dygtigste folk i medieindustrien har enten arbejdet med eller for Disney på et tidspunkt i deres karriere,” siger han.
Efter fire år som troldmandens lærling forlod Rechtman Disney. Han savnede udfordringer igen, og han havde opdaget en ny mulighed i markedet. Et nyt eventyr at forfølge.
Det skal give mening
“Børn ser i gennemsnit tre timer på en skærm om dagen. De fleste af de tegnefilm, de ser, kommer fra relativt nye, mindre produktionsselskaber. Mit nye firma, Moonbug, opkøber og konsoliderer produktionsselskaberne og de underliggende IPer (Intellectual Property – eller rettighederne til alle dele af et brand, navn eller en figur, red.). Så fylder vi dem med de værdier, som vi ønsker at ruste børn med: empati, omsorg, modstandskraft og selvværd. Jeg er et sted i min karriere nu, hvor det vigtigste for mig ikke er resultaterne på den korte bane, men at skabe sunde værdier og bidrage til et bedre samfund for vores børn,” understreger han.
Men er det ikke paradoksalt, at man ønsker at ruste børn til livet gennem en todimensionel tegnefilm?
“Det er jo nemt som dansker at tænke, at nysgerrighed, empati og ja, livsduelighed, er noget, man lærer i skolen, blandt venner og i familien. Men mange børn bliver altså tabt. I mindre grad børn fra Danmark og i større grad ude i verden. De er overladt til sig selv, og der kan vi gøre en forskel,” forklarer direktøren, der også selv er familiefar til tre, og fortsætter:
“Da vi eksempelvis købte den populære serie Cocomelon, der er kreeret af sydkoreanske immigranter i LA, så sikrede jeg, at kvaliteten i budskaber, produktion og alle dele af franchiset blev løftet”, siger han og refererer til de eneste to måder, som, han mener, man kan operere efter i mediemarkedet:
”I dag er der to måder, du kan operere succesrigt på mediemarkedet. Du kan gøre som Disney og bruge 200-300 millioner dollars på at markedsføre en fantastisk film som f.eks. Soul. Eller du kan bruge min model: Købe noget, der allerede fungerer, men lave indholdet bedre for et publikum, der allerede er der. Moonbug har rejst 165 millioner dollars i første ombæring, og 120 millioner dollars i en anden runde.”
René Rechtman går ikke efter de lavt hængende frugter, når han går ind i nye virksomheder. Det skal give mening at sætte sine penge i en visionær idè og nogle dygtige mennesker.
“Jeg investerer i dem, der vil forandre verden. Dem, der vil skabe disruption, så tingene bliver bedre. Jeg vil have det sjovt, gøre tingene på en anden måde, sætte spørgsmålstegn ved status quo.”
Fremdrift frem for tryghed
Vi er ved slutningen af samtalen, og energien er hverken røget ud af stemmen eller beredvilligheden til at svare.
“Der er altid en balance og kompromiser i forhold til, hvad man kan og ikke kan. At være iværksætter og bygge virksomheder op er ikke for alle. Det lyder romantisk, men ikke alle har det godt i konstant forandring. For mig var denne her form for tilværelse ikke planlagt. Jeg er ikke typen, der lægger planer. Jeg trives med, at jeg ikke ved, hvad der sker om to år, og jeg behøver ikke at have et Excel-ark med en femårsplan,” analyserer René Rechtman.
Tilbuddet var der ellers tidligt i hans karriereforløb. Om et fast job i en kapitalfond med høj løn, pensionsordning og fast bonus. Men det føltes aldrig som en egentlig mulighed.
“Jeg syntes, at det var så langt væk fra min verden. Jeg har altid truffet mine valg med et yin og yang mellem følelser og rationalitet” siger han, og afbryder så sig selv:
“Men det har jo så vist sig at være det mest rationelle at gøre, for jeg har en god fornemmelse for, hvilke trends der kommer til at dominere i fremtiden. Jeg er altid gået med den rigtige mavefornemmelse på det rigtige tidspunkt.”
