Søren Hermansen, du mener, at der er for mange, der fokuserer for meget på for eksempel FN’s Verdensmål, klimaforandringer på et globalt plan og teknologiske løsninger. Hvorfor er det fejlprioriteringer – og hvad er alternativet?
"Danmark er kendt for at have en decentral andels- og foreningskultur, men jeg synes, der er en tendens til, at vi, når det kommer til klimadebatten, snakker i et top-down-niveau, hvor vi ikke tager højde for den lokale innovationskraft. Alle er optagede af verdensmålene, og når jeg er ude for at holde foredrag, fortæller folk om, at hos os arbejder vi med mål nummer 7, 10 og 12. Men stiller jeg et lidt nærgående spørgsmål om, hvad de mål egentlig indebærer, er folk ofte noget blanke på, hvad de betyder. Det bliver en populær snak om det overordnede. Og ikke om den helt konkrete, lokale opgave, som ligger foran os. Det er fint med topmøder om, hvor vi er kommet til, og hvad Kina og USA ikke har gjort. Men vi skal tale mere om, hvad vi lokalt kan gøre i Danmark.
I gamle dage havde du mulighed for at være medejer af for eksempel fjernvarmen. Du kunne deltage med dine egne penge og støtte den lokale udvikling. Stordriften i dag med for eksempel energiøer finansieret af store aktører skaber succes, fordi kapitalen er der. Men stordriften fratager også befolkningen interessen for det grønne område. Vi bliver kunder i andres butik. Derfor skal vi tilbage til det lokale engagement."
Hvordan kan ledere i den offentlige sektor bidrage til at skabe en involverende proces, hvor den folkelige deltagelse og medansvaret for bæredygtige løsninger vægtes højt?
"Det er virkelig interessant at tale om klimaledelse. Mange kommuner har klimahandlingsplaner, men det må ikke blive akademiske nice to have-øvelser. De planer skal diskuteres med befolkningen. Vi skal skabe et innovationsrum, hvor borgerne kan deltage. Hvad betyder planen for min bil, mit hus, min virksomhed, mit liv? Engagementet ligger der, hvor der er noget på spil for den enkelte. Embedsværket skal i dag lave planer, ikke udføre dem. Men der ligger, som jeg ser det, en ny opgave for embedsværket og de offentlige ledere i at finde ud af, hvem der skal føre planerne ud i livet.
Mange kommuner vil gerne have en grøn identitet, som er bundet op på, at hos os gør vi noget helt særligt. Det er en sund konkurrence imellem kommunerne. En fremtidsvision for de offentlige ledere kunne være at udforske ikke bare, hvad er det, vi skal gøre, men også hvad er det, vi kan gøre? Måske kalder det på nogle nye medarbejdere, som kan noget andet, end det vi plejer at gøre.
Konsekvensen af manglende handling er i hvert fald grænseoverskridende uoverskuelig."
Søren Hermansen
Han er direktør for Energiakademiet på Samsø, der siden 1997 har skabt så markante resultater på klimaområdet, at CNN, CBS, The Observer, The New Yorker og mange andre internationale medier flere gange har besøgt øen. Kodeordet for succesen er lokal forankring. Det er samsingerne, der ejer deres egne produktionsapparater, og de indtægter, øen fremover vil hente på deres overskydende energi, vil betyde, at øen i langt mindre grad bliver afhængig af subsidier fra staten.
