Klimaforandringerne er virkelige. De påvirker allerede både natur og mennesker. Den smeltende is og de ændrede vejrmønstre tvinger os til at investere milliarder af dollars i klimatilpasningsinfrastrukturer, så vi kan beskytte borgere overalt i verden.
Selv byer, der betragtes som frontløbere i klimatilpasning som København, London og Singapore, er mindre velforberedte på de stigende vandstande, den ekstreme nedbør og hedebølgerne, der følger med klimaforandringerne. Byplanlæggere og politikere erkender,, at der er et u-imødekommet behov for infrastrukturer som diger, lokal afledning af regnvand og skyggefulde parker. Men de ved ikke, hvordan de skal skaffe pengene.
Det er den konklusion, CBS-forsker Stella Whittaker når frem til i sin forskning.
”Lige nu og her, er bystyrerne de eneste, der proaktivt forsøger at finde løsninger, fordi de ved, at de ikke har råd til den nødvendige infrastruktur. Den private sektor har midlerne, men er ikke egentlig interesseret, eftersom den ikke kan få øje på en tydelig indtjening. Så der er et presserende behov for at udvikle virksomhedsmodeller, der giver et rentabelt afkast på investeringer,” siger Stella Whittaker, ph.d.-studerende på CBS og international specialist i klimaforandringer.
Derudover, selv på statsniveau, tøver politikerne og embedsværket med at se udfordringerne i øjnene, siger hun.
Dem, der skaber muligheder for forandring, bliver nødt til at samarbejde
Stella Whittaker bygger sin viden på 90 indsamlede interview i København, London og Singapore.
For at få indblik i deres tanker interviewede hun kommunalt ansatte, investorer og folk, som arbejder for organisationer, der gerne vil skabe muligheder for forandring. Ifølge Whittaker er de alle sammen nødt til at samarbejde om at skabe modeller, der viser vejen frem for samarbejder mellem offentlige og private sektorer. Deres fælles målsætning bør være at beskytte borgerne mod oversvømmelser, ekstrem varme, begrænsning af landbrugsjord, sult og økonomisk nedgang.
