For nylig befandt jeg mig i hjertet af Paris, hvor jeg deltog i et OECD-møde. Byen, der er kendt for sine udfordringer men også for sit engagement i bæredygtighed, tjente som det perfekte bagtæppe for vores diskussioner om grøn omstilling. Mødet var en smeltedigel af idéer og havde et tema, der resonerede stærkt - vigtigheden af at opbygge kapacitet i den offentlige administration, samfundet og industrien til den grønne omstilling.
Det blev tydeligt for mig, at i den nuværende diskussion om den grønne omstilling er der en tendens til at placere civilsamfundet og de private virksomheder i forgrunden. Der snakkes ofte om specifikke økonomiske sektorer (landbrug, transport, energi) og om virksomheders (nogle gange begrænsede) grønne engagement i at gøre deres produkter og produktionsprocesser grønnere. Ofte er der også et fokus på samfundets adfærd, og hvor vigtig det er, at vi alle ændrer den måde, vi spiser og forbruger på, så vi bliver mere klimaansvarlige. Alt er vigtigt, selvfølgelig. Men selvom civilsamfundet og virksomhederne er ubestrideligt vigtige, så har fokusset på dem en tendens til at overskygge en lige så vigtig spiller - den offentlige sektor.
Den offentlige sektor opererer anderledes end den private sektor. Dens mål drives ikke af profit, men af offentlig værdiskabelse. Denne unikke position gør den offentlige sektor i stand til at påtage sig roller og ansvar, som private virksomheder måske ikke er i stand til.
Offentlige organisationer, fra kommuner og forsyningsselskaber til nationale styrelser, skoler og hospitaler, er aktivt engageret i dagsordenen om den grønne omstilling. Dette engagement er dog ikke en automatisk proces. Det kræver omhyggelig tanke, planlægning og vigtigst af alt, et klart lederskab i disse organisationer.