De fleste er bevidste om den store ulighed i det gennemsnitlige CO2-aftryk mellem det globale nord og syd. Der er dog også stor ulighed inden for landenes grænser - selv i Danmark, der ellers anses som et relativt lige land. I Danmark udleder én person fra den mest velhavende procentdel af befolkningen omtrent lige så meget CO2 om året som over 15 personer fra den mindst velhavende halvdel af befolkningen gør tilsammen.
Ny forskning peger imidlertid på, at vi i høj grad undervurderer, hvor stor uligheden i CO2-aftryk er mellem de forskellige sociale lag.
I en netop udgivet artikel i den akademiske journal Nature Climate Change undersøger forskere folks opfattelser af ulighed i personlige CO2-aftryk på tværs af fire forskellige lande – Danmark, Indien, Nigeria og USA.
Bag studiet står blandt andet Kristian Steensen Nielsen, som er adjunkt på CBS. Studiet når frem til, at folk generelt undervurderer graden af ulighed i CO2-aftryk på tværs af indkomstgrupper inden for landets grænser. Denne undervurdering har betydning for deres støtte til klimarelaterede politiske tiltag, hvor en større bevidsthed om uligheden kan føre til øget opbakning til mere ambitiøse klimapolitikker.
Jo mere uligheden undervurderes, desto mindre støtte til klimatiltag
Studiet bygger på en online undersøgelse med 4003 deltagere fra tre forskellige indkomstgrupper i fire lande. Den ene halvdel af deltagerne kom fra top-10 % af indkomstfordelingen i landet, mens den anden halvdel havde en indkomst under grænsen for top-10 %. Deltagerne blev bedt om at estimere deres eget og de to andre gruppers gennemsnitlige CO2 aftryk, samt om at angive deres holdning til forskellige klimatiltag.
Resultaterne viste, at de fleste deltagere overvurderede CO2-udledningen for de nederste 50 %, mens de undervurderede udledningen fra de øverste 10 % og 1 %. Derudover viste studiet, at jo mere deltagerne undervurderede uligheden i CO2-aftryk, desto mindre bakkede de op om klimatiltag.
”At vi undervurderer hvor stor forskel der er i vores CO2-udledning, er ikke bare et vilkår, det er et problem. Det fører nemlig til et forskruet billede på klimaretfærdighed og svækker opbakningen til klimahandling,” fortæller Kristian Steensen Nielsen.
Forskerne fandt også, at jo rigere deltagerne var, desto mere retfærdig synes de at ulighederne i CO2-aftrykket blandt indkomstgrupperne var.
Ydermere kunne undersøgelsen konkludere, at højindkomstgruppen i højere grad støtter tilskudsordninger, men er mindre tilbøjelige til at bakke op om politiske tiltag, der regulerer adfærd – en tendens, der afspejler et bredere perspektiv.