Nye døre åbnes
Lucas nåede ikke dertil, hvor han er i dag, med viljestyrke og hårdt arbejde alene.
Han mener, at uddannelse er en vigtig brik i puslespillet, hvis man vil nå langt: ”Jeg vil aldrig stå i en situation, hvor en dør er lukket for mig, bare fordi, jeg ikke har den rette uddannelse.”
Sideløbende med sit arbejde læste Lucas på Danish Shipping Education-programmet, hvor han lærte om alt fra maritim lovgivning til supply chain management. Men han vidste, at han ville videre – spørgsmålet var bare, hvor?
Mange af de uddannelser og programmer, som han stødte på, virkede ikke som det helt rigtige match for hans karriereambitioner. Det ændrede sig dog, da han fandt HD2 Maritime.
Det var et oplagt valg: ”Jeg ved, jeg vil arbejde med shipping, så da den mulighed dukkede op, føltes det som en no-brainer.”
HD2 Maritime er et specialiseret program, udviklet netop til folk som Lucas. Hvis du er ambitiøs, målrettet og arbejder i shippingbranchen, sikrer programmet, at du bliver en maritim frontløber på alle måder.
Som færdiguddannet vil du kunne analysere og håndtere globale udfordringer som den grønne omstilling og geopolitisk ustabilitet, samtidig med at du optimerer din virksomheds værdikæde og sikre dens succes - selv i tider med store forandringer.
Da Lucas allerede havde gennemført Danish Shipping Education, kunne han tilmelde sig HD1 Maritimes fast track, og han er nu godt på vej til at blive en CBS Maritime graduate.