Dette er ikke et argument imod iværksætteri, hvis energi og kreativitet er essentiel. Men ledelse i nutiden må også anerkende iværksætteråndens kunstgreb: dens tendens til at forklæde alt nyt som fremskridt, mens den overskygger mere langsigtede og bæredygtige løsninger.
Dette ses tydeligt i debatten om kunstig intelligens. I 2024 brugte 28 procent af danske virksomheder AI. Det er den højeste andel i EU og mere end dobbelt så meget som det europæiske gennemsnit. Virksomheder kappes om at afprøve generativ AI for at skalere hurtigere og vise deres iværksætterprofil.
Begejstringen for AI handler mindst lige så meget om hype som om teknologi. Det fungerer som raketbrændstof, der puster værdiansættelser op, tiltrækker talent og køber tid, mens de reelle resultater forsøger at indhente forventningerne.
Når kapitalen strømmer mod AI, bliver hype et ledelsesværktøj, der gør det muligt for ledere at fremstå entreprenante. Ikke gennem konkrete resultater, men via opskruede forventninger, der står i modsætning til de etablerede normer og institutioners grå forudsigelighed.
Stadig afhængige af hypeDette er ikke noget nyt. Hype har længe fungeret som et adelsmærke, der hæver det rebelske over det konventionelle. Ordet hype opstod som slangord blandt stofmisbrugere, der anvendte hypodermiske nåle (kanyler) i begyndelsen af 1900-tallet.
Ordet fandt vej til jazzens subkulturer, der var præget af improvisation og grænsesøgende energi, før det endte i startup-verdenen. Her kom det til at symbolisere en ny ledelsesstil, der hyldede grænsesøgende ledelsestyper som Steve Jobs og Mark Zuckerberg.
Ligesom jazzen trivedes i spændingsfeltet mellem improvisation og tradition, genlyder nutidens debat om generativ AI af samme rebelske tone. Debatten drives af fortællinger om afvigelse (”vi gør det, før lovgiverne når at reagere”), disruption (”AI kommer til at erstatte radiologen”) og regelbrud (”loven er for dem, der tøver – pionererne skriver reglerne om”). Med fortællinger som disse positionerer ledere sig som AI-revolutionens bannerførere.
Den nordiske fordelSkal vi så vælge mellem at være agile iværksættere eller ansvarlige ledere? Det er et trickspørgsmål.
At fremstille iværksætteri som ”move fast and break things” over for ansvarlighed som ”tag ingen chancer og kom bagud” er en karikatur af ledelse. Den nordiske models virkelige lære er, at vi kan handle hurtigt, netop fordi vi beskytter de normer, der holder samfundet sammen.
Danske virksomheder har en unik mulighed for at styrke og fremme en ledelsesstil, der kombinerer modige beslutninger med den tillid og sammenhængskraft, som kendetegner vores samfund.
Det er sådan, vi undgår oppustet iværksættertænkning. En tankegang, der ser alle regler som overflødige og i sidste ende risikerer at undergrave tilliden når disruption og innovation forvandles til ideologi. Den seneste udvikling i Silicon Valley, hvor tech-pionerer bliver politiske magtspillere, viser, hvordan ureguleret iværksætterledelse risikerer at underminere de strukturer, den selv er afhængig af.
Modsat en hype-drevet ledelsesstil kan ledere vise handlekraft ved at styrke det sociale fundament. Den store udfordring er, om nordiske ledere kan fastholde den standard, mens resten af verden lader til at bevæger sig i modsat retning.
Nordisk ledelse kan være kompasset, der udpeger retningen og sikrer, at den fremtid vi bygger, ikke blot er hurtig, men også retfærdig – ikke kun entreprenant, men økonomisk og socialt bæredygtig.
Projektet ’Rethinking Entrepreneurship in Society’ på Copenhagen Business School, finansieret af Carlsbergfondet, undersøger, hvordan entrepreneurship former erhvervsliv, politik og samfund – fra nye teknologier til hverdagsbrug.
