Timestyring er sammen med andre former for præstationsmålinger velkendte og meget anvendte styringsredskaber i den offentlige sektor. Men de er også meget omdiskuterede redskaber. På den ene side fremhæves præstationsmålinger som løsningen på en række styringsproblemer, og på den anden side har de en række kontraproduktive effekter. Det kan kommunikationschef Lise Nørgaard se i hendes organisation, Astra - det nationale naturfagscenter.
”Timestyring er et vilkår i Astra og en væsentlig brik i vores økonomiske styring. Det skyldes, at vi modtager bevillinger fra en række forskellige bevillingsgivere, f.eks. både Finanslovsmidler og fondsdonationer. Midlerne bliver primært omsat til timetal, dvs. der vil være et givent antal timer til at udarbejde et projekt, en event, et undervisningsforløb eller lignende. Timestyringen er dermed indført som et led i den økonomiske styring og set i det perspektiv giver det værdi for organisationen," siger hun og tilføjer:
”Men når jeg skifter perspektiv og ser på effekten af timestyring i et sociologisk perspektiv og på, om styringssystemet er enten med- eller modspiller til de organisatoriske og faglige normer, tegner der sig et andet billede."
Der kan for eksempel være ret store forskelle i opfattelsen af, hvad produktivitet er. Derfor er det vigtigt også at se på styring med sociologiske briller:
”Timestyring måler produktivitet kvantitativt, dvs. produktivitet er at levere det timetal, der er angivet til projektet. Men når du kigger på det med din faglige identitet som vidensmedarbejder, handler produktivitet både om kvantitet og kvalitet i forhold til at skabe værdi for modtagerne, i Astras tilfælde lærere og undervisere på naturfagsområdet. Der opstår en konflikt i produktivitetsforståelsen, et modspil, og den konflikt kan også påvirke medarbejdernes motivation og trivsel," siger Lise Nørgaard.
Hun giver et eksempel:
”Det er svært at have opfattelsen af at være en selvledende medarbejder med autonomi og faglige kompetencer til at vurdere en opgave, når den standard, du bliver målt og vurderet på, er timetal.”
Derfor satte Lise Nørgaard sig for i sit afsluttende masterprojekt på MPG at undersøge, om timestyring som ledelsesværktøj er en medspiller, der øger værdiopfattelsen, eller om den er en modspiller. For det projekt har hun nu modtaget MPG Masterprisen for semestrets bedste afhandling.
”Der er forskel på den værdi, du skaber med timestyring, afhængigt af om du kigger på det i et økonomisk, psykologisk eller sociologisk perspektiv. Og i hverdagen kan du ikke adskille de tre ting,” konkluderer hun.