Lær at udvikle dine egne fortællinger som leder, så du kan skabe bedre handlemuligheder for medarbejdere, samarbejdspartnere og dig selv i tværgående samarbejde.
Hør Klaus fortælle om fagets indhold:
Dit udbytte
- Evne til at analysere spændingsfelter og i mindre grad blive opslugt af dem
- Opmærksomhed på hvordan fortællinger omkring dig former dit og andres handlerum
- Indsigt i hvordan spændingshåndtering og fortællinger hænger sammen med din egen personlige udvikling
- Redskaber til at udvikle din egen ledelsespraksis ved at arbejde med fortællinger
Om faget
Overalt i den offentlige sektor jagter vi den merværdi, der kan opstå, når vi kan skabe et bedre samarbejde mellem funktioner, professioner og sektorer.
Når vi bryder op i organisatoriske grænser, så ripper vi også op i de institutionelle spændingsfelter, som blev holdt i ave af disse grænsedragninger. Hvad der før var latente spændinger, kan eksplodere som åbenlyse konflikter. Konflikter viser sig i sammenstød mellem konkurrerende fortællinger, som alle forsøger at give deres version af, hvordan det igangværende opbrud i grænser skal fortolkes. Ledelse er her at skabe tilpas meningsfulde forbindelser mellem de konkurrerende fortællinger, så kollektiv handling bliver mulig.
På dette valgfag får du begreber og redskaber til at forstå spændingsfelter i det tværgående samarbejde, til at analysere stridende fortællinger og til at præge den narrative praksis på en klog måde. Teoretisk benytter kurset sig af institutionel teori, psykodynamisk organisationspsykologi og narrativ teori.
Temaer
- Hvordan viser institutionelle spændingsfelter sig i det tværgående samarbejde?
- Hvordan skabes og vedligeholdes institutionelle spændingsfelter?
- Hvordan håndterer vi som individer spændingsfelter?
- Hvilken rolle har fortællinger i håndteringen af spændingsfelter?
- Hvordan styrker vi strategisk ledelse ved at arbejde med fortællinger?
- Hvordan udvikler jeg mine egne fortællinger, så jeg bedre skaber handlemuligheder for medarbejdere, samarbejdspartnere og mig selv i det tværgående samarbejde?
Læringsform
Undervisningen består af oplæg og øvelser og tager afsæt i deltagernes egne, oplevede dilemmaer i forbindelse med tværgående samarbejde.
Eksamen
Skriftlig synopsis på 3-5 sider med disposition for dit eksamensemne. Mundtlig eksamen med underviser og intern censor (30 min. inkl. votering)