Generativ AI er på få år gået fra at være et eksperiment til at blive en vilkårsteknologi, som organisationer ikke længere kan ignorere. Samtidig mødes teknologien ofte af urealistiske forventninger om hurtige produktivitetsgevinster og klare business cases. Bag de forventninger ligger en grundlæggende misforståelse af, hvad AI er – og hvad det ikke er.
CBS-lektor Christian Hendriksen, der forsker i digital transformation og AI i arbejdssammenhæng på CBS, foretrækker at betragte AI som det, forskningen betegner som en generel formålsteknologi – en teknologi med bredt anvendelsespotentiale, men uden en klar og entydig anvendelse fra starten.
Ligesom tidligere teknologiske gennembrud befinder AI sig fortsat i en formativ fase med mange ubekendte – både når det gælder anvendelse, arbejdsgange og organisatoriske konsekvenser. Det er nødvendigt at forstå, at værdien af AI opstår gennem løbende eksperimenter, læring og strategiske valg om, hvordan teknologien integreres i organisationers arbejde, beslutningsprocesser og ledelsespraksis.
”Det betyder, at organisationer er nødt til at arbejde med en længere tidshorisont og acceptere, at der ikke findes entydige svar på, hvordan AI skaber værdi,” siger Christian Hendriksen.
AI ligner ikke de teknologier, vi tidligere har stiftet bekendtskab med, påpeger CBS-forskeren. Den er ikke menneskelig, men kan udføre opgaver, som vi normalt forbinder med menneskelige evner. Samtidig kan den fejle totalt i opgaver, som et menneske ville løse uden problemer. Og så er der ting, den kan, som hverken passer ind i kategorien menneske eller traditionel software.
”Det vil tage meget lang tid for organisationer og fagfolk at forstå, hvordan teknologien kan anvendes. Den kom ind i vores laboratorier i november 2022, og vi er stadig i gang med at finde ud af, hvordan vi arbejder med den. Vi bør ikke forvente, at det er en moden teknologi før måske omkring 2040,” siger Christian Hendriksen.
