På papiret lød opgaven enkel nok. Som led i den daglige service bragte fire danske kommuner mad ud til udvalgte borgere. Nu ville de gå sammen i et fælles projekt om at indføre kunstig intelligens (Artificial Intelligence, AI). Den ny teknologi skulle hjælpe med at analysere og optimere arbejdsprocesserne i hver kommune, så de kunne spare CO2 og penge.
Kunne ruterne for eksempel gøres kortere? Eller var det bedre med en lidt længere, men knap så trafikeret rute? Var det muligt at reducere sliddet på bilerne? Og kunne man måske også begrænse antallet af køretimer for medarbejderne?
Og havde hver kommune det rette mix af el-, hybrid- og benzinbiler, og skulle der også indgå elcykler?
Forventningerne til den kloge robot (læs: algoritmen – AI’s computerkode), der skulle udtænke svarerne, var store. Og da projektet endnu ikke er afsluttet, ved vi ikke, hvordan den har klaret sig. Til gengæld kan de to forskere, der har fulgt projektet, konstatere, at det er betydeligt vanskeligere at implementere et projekt med sådan en sofistikeret fætter, end de fleste er klar over.
Mere arbejder til lederne
”Vores opgave var ikke at vurdere, om selve projektet fik succes. Vi skulle derimod følge de kommunale lederes arbejde med at implementere den nye AI-teknologi”, fortæller postdoc Frank Meier.
Han forsker i forskellige digitale aspekter af ledelse og har efterfølgende publiceret en videnskabelig artikel om det kommunale projekt sammen med kollegaen, lektor Lise Justesen. Begge er ansat på Institut for Organisation på CBS. En af deres væsentligste konklusioner er, at de kommunale ledere af flere årsager stod med en opgave, der var meget undervurderet og betydeligt mere kompleks end først antaget.