En valgkamp er højsæson for store visioner, men mange politikere oplever i praksis minimal indflydelse, når først de er valgt ind.
CBS-lektor Emil Husted har fulgt de danske politikeres arbejde tæt gennem halvandet år og mener, at magtens centrum for mange folkevalgte nærmere opleves som afmagtens centrum. Han gengiver et udsagn fra en udvalgsformand:
”Mit mandat repræsenterer mere end en halv procent af Danmarks befolkning, og mit partis meget mere, men jeg har så lidt indflydelse, at jeg nærmest ikke orker mere.”
Det er især aftaleparlamentarismen, som siden 1990’erne har betydet, at meget lovgivning aftales i ministerierne, hvor ordførerne fra de forskellige partier kaldes ind til ministeren for at forhandle.
”Det kan være svært for mange politikere, hvis man ikke har rådgivere eller erfaring. Og når det hele er klappet af, så kommer det til behandling i folketingssalen, og udvalgsarbejdet kører indimellem. Men intet er reelt til forhandling, og det bliver en skueproces, som dræner debatterne,” konkluderer Emil Husted, der også er studiekoordinator for HD2 Organisation og Ledelse.
Magtesløsheden næres desuden af et højt arbejdspres, hård konkurrence i og mellem partierne, topstyring og medier der udkommer konstant og kræver hurtige svar.
”I Danmark har folketingspolitikere flere udvalgsposter end i alle de andre nordiske lande tilsammen. Cocktailen, hvor politikerne har ekstremt travlt, er udsat for konkurrence og eksponering og har meget lidt indflydelse på deres kerneopgave, skaber afmagten,” siger Emil Husted.


