“Det handler ikke kun om beskyttelse, men om aggressiv fremdrift, om at overvinde forhindringer og vinde – antageligvis på vegne af os alle,” forklarer hun.
“Populistiske ledere, både i politik og erhvervslivet, fremstiller sig selv på denne måde, så vi projicerer vores håb og fantasier om en frelser over på dem.”
Problemet er, at den type lederskab kan være dybt misvisende.“
Vi vender os mod de mennesker, som tilbyder os enkle løsninger. Vi vender os mod de mennesker, som er drevet af ego. Vi vender os mod dem, fordi de har svarene, men de har ikke nødvendigvis de rigtige svar,” advarer Laura Empson.
Hun påpeger også en alvorlig skavank i den heroiske lederskabsmodel:
“Den gør os barnagtige. Den gør os afhængige. Den opfordrer os til at tænke: ‘Jeg behøver ikke at tage ansvar, fordi denne storslåede leder ordner alting.’ Og det er aldrig sundt.”
Et alternativ: kollektivt lederskabHvis heroisk lederskab er problematisk, hvilken form for lederskab skal vi så benytte os af i krisetider?
Laura Empson vurderer, at kollektivt lederskab – en model, hvor lederskabet fordeles på en gruppe, snarere end samles hos en enkelt person – kan vise sig at være meget mere effektivt, særligt i forhold til komplekse udfordringer.
Mens stærke og beslutsomme ledere på kort sigt kan være nødvendige i en krisesituation, kan kollektivt lederskab være meget mere effektivt, når det drejer sig om komplekse udfordringer eller såkaldte “drilske” problemer, der involverer adskillige interessenter med forskellige interesser.
“Kollektivt lederskab handler ikke om, at en enkelt person driver forandringen,” forklarer hun.
“Det handler om lederskab som en proces – noget der sker mellem mennesker, snarere end noget ét menneske gør.”
I organisationer, hvor der er komplekse strukturer eller stor ekspertise blandt en større gruppe af ligestillede, opstår det kollektive lederskab ofte helt naturligt.
“Man vil ofte se det i en professionel organisation, hvor mange befinder sig på samme niveau, og alle har individuel autonomi. Ingen enkeltstående leder har den absolutte beslutningskraft, så lederskabet handler om forhandling, indflydelse og kollektive beslutninger.”
Denne tilgang, forklarer Laura Empson, handler ikke blot om rimelighed – den handler også om robusthed.