Lad os tage på en 100 år lang rejse, der beskriver synet på ledelse:
I begyndelsen af det 20. århundrede så man på god ledelse som en medfødt evne eller personlighed, som særligt ”store mænd” var udstyret med. Fokus var på lederens effektivitet, som forklaredes på baggrund af individuelle forskelle. Spørgsmålet lød: Hvem er den gode leder?
Sidenhen i 1920-40’erne kom der et større fokus på lederens handlinger og adfærd. Spørgsmålet lød: Hvad gør den gode leder? Undersøgelser fra USA peger på to dimensioner i lederadfærden: opgaveorientering og relationsorientering. Men det var svært at finde den ideelle tilgang til de to dimensioner.
I stedet fik man en opmærksomhed på, at den ideelle tilgang i lige så høj grad er afhængig af konteksten, og derfor opstod teorien om situationsbestemt ledelse, som peger på, at den ideelle ledelsesadfærd er afhængig af modenheden hos den gruppe, der skal ledes. Udfordringen med denne tilgang er, at man forskningsmæssigt har svært ved at kategorisere, hvilke faktorer der er de vigtigste. Alligevel kan man fortsat op til i dag se, hvordan den situationsbestemte ledelsestilgang inspirerer.
Tilgangen står dog ikke alene. I slutningen af 1970’erne skete der et paradigmeskifte i ledelsesforskningen. Fokus blev på det transformative lederskab, hvor lederskab blev set på som en følelsesmæssig relation.
Op til starten af årtusindskiftet har fokusset været lederen som person. I det nye årtusinde er der igen sket et paradigmeskifte, hvor opmærksomheden er blevet rettet mod en mere flydende forståelse af lederskab. Proces, relationer og lederskab bliver set som noget flydende, der sker mellem mennesker i en specifik kontekst, og hvor man arbejder sammen om et bestemt mål. Arbejdslivet er i højere grad blevet orienteret mod teamsamarbejde og delt lederskab, og med de nye generationer på arbejdsmarkedet, som har en helt anden tilgang til arbejdsliv og lederskab, er det vigtigt at følge med i denne udvikling, mener to deltagere fra Master of Business Development, MBD: Direktør Anna Bjerre fra organisationen GirlTalk, og Majbritt Bay, som var souschef i GirlTalk og i dag er chefkonsulent hos Institut for Relationspsykologi.
Derfor valgte de som en del af deres afsluttende masterprojekt på MBD at undersøge, hvordan en adaptiv og fælles tilgang til ledelse kan udvikles i en NGO som GirlTalk, og de har fået prisen for semestrets bedste masterprojekt.
”Vi er gået fra at være en lille NGO, der arbejder for at forebygge mistrivsel blandt piger og unge kvinder, til i dag at være 30 medarbejdere fordelt på 3 lokationer. Der er nødt til at være en infrastruktur i organisationen, når vi ikke længere bare er 4 mennesker omkring et bord. Det førte til, at vi ville undersøge mulighederne i den adaptive ledelse og det delte lederskab,” siger Anna Bjerre.
Majbritt Bay supplerer:
”GirlTalk leder efter veje at gå, som ikke er gået før. Det kræver de rigtige rammer, og et hierarki kan meget nemt blive en flaskehals. Samtidig har GirlTalk mange unge medarbejdere og frivillige. De kommer med en forventning om at blive sat i spil for at kunne tage ansvar. Det vil vi gerne lykkes med.”
