Stefans masterprojekt undersøger, hvad der hæmmer eller fremmer ledere i Søværnet i at dele deres faglige bekymringer, vurderinger eller anbefalinger opad i organisationen. Resultaterne viser, at både ydre forhold som hierarki, chefens reaktioner og kollegial støtte, samt indre faktorer som værdier, erfaring og selvtillid spiller ind. Det fremmer initiativet, når der er opbakning oppefra og en klar sag at handle på. Omvendt hæmmer det, når kulturen opleves lukket, eller det ikke føles karrierefremmende at ytre sig. Stefan fremhæver også, at rigide og formelle arbejdsgange ikke blot kan dræbe lysten til at ytre sig proaktivt, men også gøre det praktisk umuligt at viderebringe sine faglige input.
Hvorfor tier vi, når vi burde tale?
Hvordan skaber man en arbejdskultur, hvor faglighed og ærlige stemmer får plads? Det spørgsmål blev omdrejningspunktet for Kaptajnløjtnant og underviser ved Forsvarsakademiet Stefan Sternfoss’ masterprojekt på MPG, hvor han undersøgte mulighederne for at ytre sig opad i Søværnet. Nu har projektet vundet Masterprisen.
af Master of Public Governance
Med alt fra piratjagt og kapacitetsopbygning i Afrika til undervisning på Forsvarsakademiet, havde Stefan Sternfoss allerede en del erfaring med i rygsækken, da det blev tid til at opruste på uddannelsesfronten. Hvor mange af hans kolleger vælger at videreuddanne sig med Forsvarets egen masteruddannelse, gik Stefan helt bevidst en anden vej med sin Master of Public Governance. I hans optik vil det nemlig bidrage positivt til bredden i Forsvarets kompetenceprofiler, hvis flere vælger en civil masteruddannelse.
”Jeg syntes, at det ville være godt for organisationen at få mere diversitet i kompetencer. Det er også derfor, at der er blevet åbnet op for at kunne tage en civil masteruddannelse.”
Stefan Sternfoss
Og bredden viste sig i den grad at være til stede på MPG. Stefan var begejstret for de fag, der lå lige til højrebenet for ham – såsom ‘Resultatorienteret lederskab’ og ‘Ledelse opad i offentlige hierarkier’ – men også de mere ukendte emner beskriver han som givende. For eksempel var faget ‘Personligt lederskab, transformative dialoger og protreptik’ både udfordrende og udviklende, da han her kastede sig nysgerrigt ud i et område, han slet intet vidste om på forhånd.
Når fagligheden forsvinder i systemet
Netop lysten til at opsøge nye perspektiver og udfordre status quo fulgte ham hele vejen ind i arbejdet med det prisvindende masterprojekt. Emnet udsprang af flere konkrete oplevelser, som Stefan selv har haft i løbet af sin karriere. Han fremhæver bl.a. det wake-up call, han fik i forbindelse med sit arbejde med et udviklingsprojekt i Afrika. Her sendte Stefan en ærlig og nuanceret rapport op gennem systemet, men da den endelige årsrapport kom retur fra ministeriet, var alle hans kritiske pointer forsvundet. Faktisk var der slet ingen kritik at finde nogen steder i rapporten.
Da Stefan bragte manglen på nuancer op, blev han mødt af en respons, han selv kalder skræmmende: ”Svaret jeg fik, glemmer jeg aldrig: ’Du skal huske på, hvilken fortælling vi gerne vil skabe’. Det handlede ikke om effekt, men om facade.”
Hvorfor lader vi være med at sige noget?
Oplevelsen satte sig fast og rejste en række spørgsmål, som han ikke kunne slippe: Hvorfor kan det være så svært at række hånden op og sige til, når noget ikke fungerer? Og hvad skal der til, for at flere medarbejdere tør at ytre sig opad i en organisation?
Disse spørgsmål valgte Stefan at undersøge gennem interviews med både erfarne og unge officerer i Søværnet. Fundene peger på, at faktorer som ens relation til chefen, oplevelser med udskamning og negative reaktioner på tidligere ytringer samt personlige værdier spiller en afgørende rolle, når det kommer til at finde modet og viljen til at ytre sig.
Stefan blev især overrasket over, hvor stor betydning personlige værdier har. Flere af de interviewede valgte at ytre sig, også når det var utrygt – fordi, deres faglighed og retfærdighedssans simpelthen ikke kunne tie. Men samtidig viste projektet også, at mod og vilje ikke altid er nok – for mange oplever, at der mangler strukturer og systemer, som reelt giver plads til kritik og faglige indspark. ”Der mangler ofte en mulighed for at gå udenom det lukkede system, når fagligheden bliver fortrængt. Der er ikke nogen whistleblowerordning for fagligheden,” siger han.
Fra masterprojekt til ledelsespraksis
Netop erkendelsen af, at det ikke altid er viljen og modet, men derimod rammerne, der halter, har også fået Stefan til at se anderledes på sin egen rolle som leder. For hvis medarbejderne skal kunne ytre sig frit, kræver det ikke blot opbakning oppefra, men også en daglig praksis, hvor ledelsen aktivt viser, at det er både ønsket og legitimt at ytre sig. ”Jeg kan godt være lidt utålmodig og resultatorienteret, men det er vigtigt at sænke tempoet og give plads til dem, der har brug for lidt mere tid til at stå frem,” siger han.
Ifølge Stefan har han et ansvar for at dele den viden, han har tilegnet sig gennem projektet, være et godt forbillede, der selv råber op, samt at vise med både ord og handlinger, at det er velkomment at ytre sig. Han håber, at hans arbejde kan bidrage til en kulturændring, hvor karriereræs og higen mod prestige bliver byttet ud med arbejdsglæde og psykologisk tryghed.
”Det kræver, at man forankrer sig i noget, som er mere bæredygtigt og mere værdifuldt end bare at skulle have flere striber på skulderen. I stedet skal man forankre sig i at levere et godt stykke håndværk på arbejdet.”
Stefan Sternfoss
Stefan fortæller, at der skal ske en kulturændring, der ikke sker fra den ene dag til den anden – især ikke i en organisation som Søværnet, hvor kommandoveje og rangordener er en fast del af arbejdet. Alligevel har han håb for fremtiden, og tror ikke på at hverken topembedsfolk eller medarbejdere længere nede i systemet går på arbejde med intentionen om at være ubehagelige.
En del af Stefans optimisme beror på den naturlige kulturændring, der følger med, når nye generationer gør deres indtog på arbejdsmarkedet. Han ser en generation, der i stigende grad prioriterer arbejdsglæde over karriereræs.
Samtidig mener han at muligheden for at ytre sig og dele sin faglighed bliver vigtigere end nogensinde i en tid med geopolitisk uvejr, hvor Forsvaret skal styrkes: ”Vi står overfor en kæmpe opgave: Nyt materiel, nye doktriner, nyt personel, en masse uddannelse og træning. Kompleksiteten af alt dette taler for, at det er endnu vigtigere at folk får lov til at ytre sig og bringe deres faglighed i spil.”
Et genkendeligt problem på tværs af sektorer
Stefans masterprojekt peger ikke på hurtige løsninger eller store revolutioner, men på vigtige opmærksomhedspunkter, som ifølge ham selv kan være til gavn på tværs af den offentlige sektor.
For selvom der er væsentlig forskel på at arbejde i Søværnet, på et hospital eller på en skole, er der også mange ligheder. På MPG oplevede han da også, at hans medstuderende med forskellige baggrunde kunne nikke genkendende til hans oplevelser: ”Når jeg snakker med mine medstuderende på MPG, så har de jo oplevet nøjagtig det samme, bare i andre situationer.”
Og måske er det netop dét, der har gjort Stefans projekt prisværdigt: At det med afsæt i Søværnet rammer en problemstilling, som mange offentlige ledere vil kunne genkende – uanset hvor de arbejder.
Efterår 2021
Pause
Forår 2022
Pause
Forår 2023
Kernefag
Resultatorienteret lederskab
Efterår 2023
Kernefag
Ledelsesinformation, incitamenter og motivation (udgået fag)
Valgfag
Ledelse opad i offentlige hierarkier
Efterår 2024
Kernefag
Digitalisering, organisering og ledelse
Forår 2025
Masterprojekt
Masterprojekt
Fag på MPG: Ledelse opad
MPG-underviser Jacob Vase inspirerer dig til at undersøge, hvordan du kan udforske de formelle og uformelle rammer for at lede opad og agere i et organisatorisk hierarki, hvor der både er en administrativ og en politisk ledelse. Se videoen og hør om dit udbytte af faget "Ledelse opad i offentlige hierarkier".
På Master of Public Governance sætter du retningen for din egen master, ligesom du bliver rustet til at sætte retning for hele den offentlige sektor.