Udforsk de formelle og uformelle rammer for at lede opad og agere i et organisatorisk hierarki, hvor der både er en administrativ og en politisk ledelse.
Hør Jacob fortælle om fagets indhold:
Dit udbytte
- Praktiske perspektiver på, hvad der skal til for at lykkes med egen ledelse opad
- Skærpet blik for embedsmandsrollen
- Mange forskelligartede teoretiske blik på organisatoriske hierarkier
- Indsigt i, hvordan mellemledergruppen ser ud fra direktionslokalet
Om faget
Fra rationelle beslutningsteorier til organisationspsykologi, arbejder du i dette fag teoretisk og metodisk med en række forskellige perspektiver, for at opnå en dybere forståelse af de hierarkiske processer i offentlige organisationer. Cases fra egen organisation, og undervisernes erfaringer fra rollen som embedsmand, mellemleder, direktionsmedlem og ledelseskonsulent, er omdrejningspunktet for undervisningen.
Temaer
- God forvaltningsskik og loyalitetspligt
- Formelle rammer for at agere i politisk ledede organisationer
- Forskelle og ligheder mellem det politiske og administrative hierarki
- Teorier om strategiske og relationelle dynamikker i offentlige organisationer
- Praktiske dilemmaer knyttet til at lede opad i hierarkiske organisationer
Læringsform
Undervisningen er en vekselvirkning mellem oplæg fra underviserne og gæster og aktiv involvering af deltagerne via drøftelser i grupper og i plenum.
Eksamen
Skriftlig synopsis på 3-5 sider med disposition for dit eksamensemne. Mundtlig eksamen med underviser og intern censor (30 min. inkl. votering).