”Det er midnat nu i Europa” sang Thomas Helmig i 1986: ”Der er for mange der har glemt hvad de hedder/ Og hvor de kommer fra.” Vi var lige blevet studenter og sang berusede af lykke og andet godt med af fuld hals.
Først fyrre år senere forstod vi, at det, vi dengang lod os beruse af, var profetisk popmusik. Vi har i dag glemt hvad det vil sige at være danskere, skandinaver og europæere, og vi har glemt, hvor vi kommer fra: den europæiske civilisation. Nu har mørket sænket sig og det er blevet midnat i Europa. Vi er gået ind i krigens og krisernes tid.
Krisernes tid er pligtens tidDisse krige og kriser har utallige ofre, men du, der læser denne tekst, er ikke en af dem. Du er ikke i krise, du skal leve dit liv i orden. For dig er krisernes tid derfor pligtens tid. Den kalder på sammenhold og frygtløst lederskab overalt i Det Danske Rige: i Grønland, på Færøerne og i Danmark. Pligtens tid kalder på patriotisk lederskab.
Patriotisk lederskab når verden står i brandNytårstalerne fra både statsminister Mette Frederiksen og H.M. Kong Frederik har været klare. Når verden står i brand, gælder det om at vise nationalt sammenhold, slog både statsministeren og Kongen fast. Med Kongens ord: ”Vi er alle forpligtet til at tage vare på vores land.”
Det lyder som lederskab, fordi det er lederskab. Men hvad kan vi som ledere, selvstændige og medarbejdere, ja, som borgere, egentlig bidrage med? Mens truslerne er meget konkrete, kan det være sværere at se, hvad vores eget bidrag skulle være, og hvad det i øvrigt skulle række.
Udgangspunktet er dog klart: Vi er alle en del af statsministerens og Kongens ’vi’. Dermed er vi alle også, hver på vores måde, forpligtet til at tage vare på Danmark og denne gang er vi, til forskel for situationen før og under Anden Verdenskrig, i front.