Herefter handlede det om at ekspandere, og med konkurrencestaten forsøgte politikerne at skabe gunstige vilkår for erhvervslivet. Men i 2008 sendte en global finanskrise en ny mavepuster ind på mange hjørnekontorer og tvang direktionerne til at revurdere deres strategier.
Altså masser af uforudsigelighed. Alligevel understreger CBS-forskeren, at der også er forskelle på den virkelighed, nutidens og datidens topledere navigerer i. Dem vender vi tilbage til. Først en anden pointe fra den danske erhvervshistorie.
Evnen til at redefinere sig selv”Danmark er præget af store gamle virksomheder som Novo, Danfoss, Carlsberg og Mærsk. De er netop kendetegnet ved, at de gentagende gange har haft evnen til at forny sig og derfor har klaret sig igennem forskellige kriser. Og siden indførelsen af det indre marked har de vokset sig rigtigt store,” fortæller Martin Jes Iversen, der også nævner GN Store Nord A/S, som i dag er en af verdens største producenter af høreapparater og headsets.
Netop GN Store Nord A/S, grundlagt af C.F. Tietgen i 1869, har Martin Jes Iversen forsket i, og ifølge ham er den et godt eksempel på en virksomhed, der har formået at stå op imod pludselige kriser og i nogle tilfælde bruge dem til at redefinere sig selv.
”GN Store Nord – eller Det Store Nordiske Telegraf-Selskab, som selskabet hed frem til 1985 - var en af Danmarks første globalt orienteret virksomheder. Den har skullet begå sig i en omskiftelig international verden, hvor storpolitik og indenrigspolitiske forhold ofte skabte uforudsigelige udfordringer. Det har sendt GN Store Nord til tælling flere gange,” fortæller Martin Jes Iversen og tilføjer:
”Historisk set har virksomheden formået at omstille sig og se nye markeder i nye teknologier.”
Fra bredde til fokusOprindeligt sikrede en aftale mellem C.F. Tietgen og den russiske tsar, at det danske selskab havde eneret på at oprette og drive telegraflinjer via Rusland til Fjernøsten. Siden blev nettet udvidet i Europa og Asien, og selv efter den russiske revolution lykkedes det at forny aftalen med Sovjetunionen. Men en række fede år blev efterhånden forvandlet til magre, og på direktionsgangen måtte man langsomt erkende, at man kiggede ud på en ny, barsk virkelighed.
Således begyndte den trådløse telegraf og andre nye teknologier at vinde indpas. Og i1930’erne kom depressionen og stigende protektionisme. Ledelsen besluttede derfor at ændre strategi. Umiddelbart efter krigen oprettede virksomheden en række datterselskaber, og koncernen balancerede nu på to ben. Det ene indeholdt traditionelle fremstillingsindustrier som en batterifabrik og elektronikprodukter, mens det andet indeholdt kommunikation og telefoni.
”Man tænkte i nye markeder. Dels dem som lå op ad de gamle, og dels i helt nye baner,” fortæller Martin Jes Iversen, og tilføjer, at virksomheden i 1980’erne gennemgik endnu en omstrukturering og satsede på færre produkter. Forinden havde ledelsen besluttet at købe Danavox, en dansk høreapparatproducent, og i de følgende årtier fortsatte virksomheden med at vækste sin høreapparatforretning gennem innovation og opkøb.
