Kort om eventet
Webinaret lægger vægt på at vise hvordan tillid har central betydning både for arbejdet med frisættelse og reformer og i forhold til dagligdagens ledelsesudfordringer i offentlige organisationer.
Webinaret vil vise, hvordan der til hvert af disse holdepunkter er knyttet en teori om tillid og en særlig forståelse af offentlig ledelse og styring. Webinaret vil således belyse de forskellige tillidsforståelser, der er forbundet med moderne velfærdsledelse, reflektere over deres forskelle og ligheder, og vise hvordan de kan supplere og komplementere hinanden og komme til udtryk i hybride former.
På webinaret vil CBS-lektor Steen Vallentin med udgangspunkt i sin seneste bog ”Trust, Power and Public Sector Leadership” (Routledge, 2023) sætte fokus på tillid som mulighed og udfordring for moderne velfærdsledelse.
Program
08:15 |
Velkommen |
MPG-teamet byder velkommen og præsenterer kort morgenens program. | |
08:20 |
Tillidens muligheder i moderne velfærdsledelse |
Modeller for udvikling af den danske velfærd bliver ved med at trække på tillid som en væsentlig ressource. Det kommer til udtryk i bestræbelser på at fremme afbureaukratisering, selvledelse og frisættelse.
Tillidsbaserede reformer skal være til gavn for alt fra den offentlige værdiskabelse og kvaliteten af offentlige serviceydelser til de offentligt ansattes motivation, trivsel og psykiske arbejdsmiljø. Det er tanken.
Men hvad er det for en tillid, vi taler om, når vi taler om tillid i det offentlige? Det er et udbredt synspunkt, at tillid er en vigtig bestanddel af moderne ledelse, men udsagnet kan betyde mange forskellige ting og kan in- eller eksplicit gøre regler, kontrakter, værdier eller sociale relationer til holdepunkt.
Alt sammen med henblik på at styrke forståelsen af tillid og forudsætningerne for at kunne skabe værdi med tillidsbaseret ledelse i og omkring offentlige organisationer. |
|
08:45 |
Refleksionsspørgsmål |
Stil spørgsmål til Steen Vallentin | |
08:55 |
Din vej videre |
Du får tre korte steps til at komme igang på MPG, og vi er klar til at svare på dine spørgsmål. Vi fortæller også om næste MPG-event. | |
09:00 |
Tak for i dag |