Vi lever i en ny geopolitisk virkelighed, hvor den gamle verdensorden er delvist kollapset, og en ny endnu ikke helt er opstået. Det stiller helt nye krav til virksomhedernes strategier og ledelse. Ifølge professor Poul Fritz Kjær, der forsker i Europæisk integration, globalisering og global ret, befinder vi os midt i en "fragmenteret globalisering" uden et entydigt centrum.
En verden uden midtpunkt – nu skal virksomhederne finde deres eget
Når der ikke længere er nogen global gårdvagt, hvordan skal virksomhedslederne så finde vej gennem urolige markeder, fragmenterede blokke og uvished? De skal stå lidt i spagat, finde deres nationale anker, og så kan det være en god idé at lære tysk, siger CBS professor Poul Fritz Kjær.
By CBS Leadership Centre“Tidligere var det Nordatlanten, altså USA og Europa i fællesskab, der udgjorde verdens centrum. Den tid er forbi."
Poul Fritz Kjær, professor
Ifølge Poul Fritz Kjær er verdensmagtens tyngdepunkter i dag fordelt mellem tre hovedcentre: EU, USA og Kina. Alle tre har ressourcer, teknologi og skala til at præge verden. Det fjerde element i ligningen, det såkaldte globale syd – er en bred og forskelligartet gruppe af lande fra Brasilien til Sydafrika og Indien:
“Det er ikke en samlet blok, men det er dér, fremtidens markeder og allierede skal findes. Det er disse alliancer, der i høj grad kan definere den nye verdensorden.”
Denne fragmentering har ifølge Poul Fritz Kjær erstattet den tidligere centraliserede globalisering, hvor USA havde en slags koordinerende rolle.
“I dag er der ikke én gårdvagt, men flere, der skiftes til at påstå, de er det – og ingen, der faktisk er det,” siger han. “Det skaber anarki, uberegnelighed og det kommer til at koste for alle på den lange bane, både virksomhederne, EU og USA”
Virksomhedernes svære valg
Denne globale uorden gør det ekstremt svært for virksomheder at tænke langsigtet.
“Du ved ikke, om det marked, du bygger en fabrik til, eksisterer i morgen. Så det er risikabelt at træffe langsigtede beslutninger, og det går ud over virksomhedernes vækststrategier og investeringsbeslutninger,” siger Poul Fritz Kjær, der også peger på den ’spagat’ mange virksomheder står i lige nu, fordi markederne lukker om sig selv som vi ser nu i form af toldkrigen.
”De bliver nødt til at regionalisere deres aktiviteter og de kan godt glemme at operere med et set-up, der fungerer på hele kloden. Fra politisk hold vil det blive krævet at leverancer til USA, skal du producere i USA, leverancer til Europa, skal du producere i Europa osv. Lige nu står de store virksomheder i spagat og siger, at deres nationalitet er dér, hvor de er. Men på et tidspunkt kommer der et krav om at vælge: Hvem er I?"
Mange virksomheder reagerer med tøven – og at øge deres fokus på sikre markeder. For europæiske virksomheder betyder det et fornyet fokus på hjemmemarkedet.
“Det eneste stabile marked for danske virksomheder lige nu er Europa, hvor man kan føle sig rimelig sikker på ikke at blive udelukket. Så vi kommer til at se et langt stærkere fokus på Europa, end der har været de sidste 30 år.”
Poul Fritz Kjær, professor
I Europa vokser ønsket om strategisk autonomi. Det handler ifølge Poul Fritz Kjær ikke blot om forsyningssikkerhed, men om at opbygge egne kapaciteter på tværs af kritiske områder.
“Kina har i årevis bygget et lukket, selvforsynende system. USA er også i gang. Det tvinger Europa til at gøre det samme,” siger han.
Det gælder alt fra digitale betalingssystemer, satellitnavigation og IT-infrastruktur til forsvar, energi og farmaceutisk produktion.
“Det er slut med at tænke, at det billigste altid er det bedste. Nu handler det om robusthed og selvforsyning. Europæerne har været for naive i den forstand, at man har outsourcet alt, næsten uanset, hvor leverandøren befandt sig. Men det fungerer ikke længere, og Europa har desværre tabt på at insistere på at være den gode elev i klassen og har fulgt nogle regler, som de andre ikke har.”
Ny verdensorden, nye vindere
Poul Fritz Kjær ser ikke en ren dekobling, men snarere en kombination af risikospredning og genopbygning af egen kapacitet.
“Virksomheder vil sprede produktionen ud og samtidig begynde at producere mere selv. EU’s ‘Critical Medicines Act’ og ‘Critical Raw Materials Act’ er eksempler på, hvordan det politisk bliver understøttet.”
Han peger på, at denne omstilling også rummer muligheder for virksomheder, der kan levere løsninger til den nye europæiske selvstændighed.
“Der kommer flere europæiske investeringer – og der er klart en markedsmulighed i at levere til den strategiske autonomi, Europa efterspørger.”
Poul Fritz Kjær, professor
Hvad betyder det så for lederne af virksomhederne i den nye virkelighed? Poul Fritz Kjær er ikke i tvivl.
“Du skal have is i maven og kunne lede på tværs af geopolitik og du skal tænke mere politisk end du har været vant til. Derudover skal du have fat i folk med ”emerging market skills”. Dem der har erfaringer fra f.eks. Brasilien, Sydafrika, Thailand eller lignende. De er vant til at operere i mere bureaukrati, mere politisk ustabilitet, og har arbejdet mere med risici for politiske interventioner, end vi har været vant til på vores breddegrader.”
De store virksomheder er én ting, men også for de små og mellemstore virksomheder, og særligt for start-ups, skal der fokuseres et andet sted hen.
”De skal lære tysk. Tyskland er et centrum i den europæiske økonomi, og Europas økonomi er det eneste sikre hav, de kan sejle i lige nu. Det er det næste logiske farvand at indtage, hvis de skal skalere op, og også når der skal hentes kapital. Det dér med at være en startup med globale ambitioner, der automatisk vender sig mod USA, det kommer til at slutte.”
De virksomheder, som Poul Fritz Kjær ser komme bedst igennem den høje globale søgang, er dem, der ved hvor deres anker er.
”Det er de virksomheder, som ved hvad deres kerneværdier og kerneaktiviteter er, og hvor i verden de hører til. De skal virkelig holde fast i deres anker. Hvis de samtidig kan holde kursen uanset, hvor høje bølgerne bliver, så er der også en fremtid for dem.”
- Poul Fritz Kjær er professor ved Institut for Business Humaniora og Jura på CBS.
- Hans primære forskningsområde er europæisk integration, globalisering og global ret.
- Han er internationalt anerkendt for sin forskning i samspillet mellem ret og politisk økonomi og har udviklet teorien om den Politiske Økonomis Ret som undersøger, hvordan juridiske strukturer påvirker og former politiske og økonomiske systemer - både på nationalt og globalt plan
- Han har en ph.d. i retsvidenskab fra Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze og en doktorgrad i sociologi fra Goethe Universitetet Frankfurt am Main
- Han er optaget i Academia Europaea, og har blandt andet modtaget EliteForsk-prisen og er modtager af to prestigefyldte ERC Grants, et starting og et advanced grant.
Fandt du dette interessant? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til endnu mere af vores forskning og til vores events.
CBS Efteruddannelse adresserer de store samfundsudfordringer og giver dig mulighed for at lære gennem undervisning og events, som bygger på forskning tæt forbundet med din hverdag.
Udfyld formularen og få:
- Personlige invitationer event invitationer
- Adgang til vores nyeste forskning, når det udkommer i form af artikler, podcast, video
- Mere viden om vores efter- og videreuddannelser