”Når vi nu får de her produktivitetsgevinster, alle snakker om, hvem skal så have gevinsten? Er det ejerne, der skal blive rigere, eller er det sådan, at flere kan få en 4-dages arbejdsuge?” spørger lektor og Ph.d. på CBS, Michael Pedersen, der har forsket i den 4-dages arbejdsuge.
Den 4-dages arbejdsuge har tidligere været diskuteret meget, siden konceptet blev implementeret i den første danske virksomhed tilbage i 2017. Siden dengang har debatten om en reduceret arbejdsuge primært fokuseret på work-life balance og generel trivsel, hvilket også er relevant, når danskerne år efter år vurderer sig selv til at være mere stressede end tidligere.
At diskussionen nu begynder at have et nyt lag, hvor der bliver sat spørgsmålstegn ved nogle klassiske kapitalstrukturer, kan få stor betydning for, hvor udbredt fænomenet kan ende med at blive. Indtil videre er en reduceret arbejdsuge primært blevet indført i mindre virksomheder, som er ejerledet, mens der i kommuner er indført en 4-dages arbejdsuge, men uden at reducere i arbejdstiden, hvilket ifølge Michael Pedersen ikke bør sammenlignes.
Den nye debat
Hovedårsagen til diskussionen om produktivitetsgevinster skal særligt findes i teknologisk udvikling med generativ AI som det helt store omdrejningspunkt. Det er kun lidt over 2 år siden, ChatGPT blev lanceret, men det har hurtigt fundet indpas som en samarbejdspartner på mange kontorer rundt om i landet. Hvis man sidder i et vidensarbejde på et kontor, kan der muligvis være store gevinster at hente ved at benytte en form for generativ AI, og netop dér opstår spørgsmålet: Skal jeg så bare udføre mere arbejde for den samme løn?
Den reducerede arbejdsuge er et internationalt fænomen, og derfor trækker den nye del af debatten også overskrifter forskellige steder i verden. Tilbage i foråret 2024 kom det på dagsordenen i USA, efter at den amerikanske senator Bernie Sanders gik i medierne og argumenterede for, at en større andel af amerikanerne i fremtiden skulle arbejde 32 timer i stedet for de 40 timer, som er normalen lige nu. Han henviste i diskussionen primært til den øgede produktivitet, hvilket han mente nu også skulle til at komme arbejderne til gode.
I Danmark har vi mest set debatten trække overskrifter, når dele af den offentlige sektor begynder at eksperimentere med kun at arbejde 4 dage om ugen. Her er det dog vigtigt at understrege, at det udelukkende er en komprimeret arbejdsuge, der har været afprøvet og altså ikke en reduceret arbejdsuge.
Det bedste fra begge verdener?
Den 4-dages arbejdsuge er kendt for at have produceret nogle ret bemærkelsesværdige resultater over årene. En af de vilde overskrifter finder vi tilbage i 2019, hvor Microsoft i 5 uger testede konceptet med at give alle deres japanske medarbejdere en ugentlig fridag yderligere. Det meget tidsbegrænsede forsøg viste en øget produktivitet på 40%, hvilket blev bemærket over det meste af verden, men som tilsyneladende ikke endte med at blive indført igen på længere sigt i virksomheden.
I Danmark har flere af de private virksomheder også opnået gode resultater efter en omlægning til en reduceret arbejdsuge. En af de danske virksomheder, der har indført en 4-dages arbejdsuge med reduceret arbejdstid, er Vest Administrationen, som udbyder ejendomsadministration og byggestyring. Ifølge økonomichef Morten Ahrendsen har det været svært at se det negative i projektet: