For 24-årige Josephine har arbejdsomhed og ambition aldrig været noget, hun skulle tillære sig – det har altid været der. Allerede som 13-årig ledte hun efter den første mulighed for at træde ind på arbejdsmarkedet.
”Min målrettethed kommer helt fra mine unge dage. Da jeg var 13, gik jeg over i børnehaven og spurgte, om jeg kunne få et arbejde og hjælpe til der.”
I dag arbejder hun som Head of Services and Product hos ordnung kontorhoteller – et job, der egentlig startede som et sabbatårsprojekt, men hurtigt voksede sig til noget langt større.



