I denne video deler Maria Krysfeldt Rasmussen og Martin Ove Rasmussen deres bedste råd til ledere og HR-medarbejdere, der ønsker at styrke tilknytningen og trivslen på deres arbejdsplads. Videoen er på engelsk.
Tilknytning og Trivsel: Sådan skaber du en attraktiv arbejdskultur
Danskerne skifter job som aldrig før – alene i 2022 fandt næsten 1 million danskere et nyt arbejde. Årsagerne kan være mange, såsom utilfredshed med lederen, nye udviklingsmuligheder eller karriereskift. Ved dette event diskuterede et panel, hvordan ledere og HR-medarbejdere skan skabe arbejdskulturer, der er præget af tilknytning og trivsel.
By CBS Executive Education"Aktivt engagement er en god indikator for trivsel i en virksomhed."
Danskerne skifter job som aldrig før, hvilket betyder, at vi ser ind i en fremtid, hvor vi ikke kan forvente langvarige ansættelser, og hvor 25-års jubilæerne vil være i fåtal.
Denne ændring skaber et nyt landskab for virksomheder og organisationer, som må være opmærksomme på, hvordan de tilpasser sig. Det er ikke længere nok kun at fokusere på at tiltrække talenter - det er lige så vigtigt at skabe arbejdspladser og kulturer, der fremmer tilknytning og trivsel blandt dem som allerede er ansat.
Ved dette event udforskede oplægsholder Maria Krysfeldt Rasmussen og et panel bestående af Naima Yasin, Julie Hollegaard og Martin Ove Rasmussen tilknytning og trivsel, og diskuterede emner som psykologisk tryghed og vigtigheden af autonomi og fleksibilitet på arbejdspladsen.
Maria Krysfeldt Rasmussen
Partner i Hird Consulting & ekstern lektor på CBS
Maria har over ti års erfaring med at opbygge, udvikle og forske i stærke menneskelige fundamenter og endnu stærkere virksomhedskulturer.
Med sin omfattende viden inden for HR, rekruttering og organisatorisk transformation, samt sin rolle som partner i Hird Consulting, hjælper hun i dag nordiske SMV’er, startups og scale-ups med at rekruttere de rette talenter til at vækste deres forretninger.
Naima Yasin
Sekretariatsleder hos SAGA DK
Naima er sekretariatsleder i SAGA, der er en partineutral ungdomsbevægelse med over 2200 medlemmer, der arbejder på at fremme ungdommens mærkesager fri af partipolitik.
Naima Yasin er desuden også den ene halvdel af den populære og prisvindende podcast A Seat At The Table.
Julie Hollegaard
Chief People & Culture Officer i Visma DataLøn
Julie har de sidste 10 år været inden for HR i forskellige virksomheder som IBM, DXC og Nordea. De sidste 4 år har hun stået i spidsen for People & Culture i et af Vismas mange selskaber i Danmark.
Julies fokus er især på at skabe en virksomhedskultur, hvor der er plads til det hele menneske ud fra principper som autencitet, nysgerrighed og transparens.
Martin Ove Rasmussen
Administrerende direktør i FRIDAY
Martin kommer med 35 år som leder i bureaubranchen, heraf 25 år som CEO, og har netop overtaget ledelsesansvaret i kommunikationsbureauet FRIDAY.
Martin har altid ledet med fokus på en tredobbelt bundlinje, hvor succesen skabes med udgangspunkt i udvikling af mennesker, relationer og forretning – i den rækkefølge. Og påstår at kunne dokumentere, at det virker!
Hvis du fandt dette emne interessant, så tilmeld dig via formularen herunder, så du ikke går glip af vores næste events.
Når du tilmelder dig via formularen sikrer du nemlig, at du fremover modtager personlige invitationer til vores fremtidige events.