I februar 2025 blev EU’s Packaging and Packaging Waste Regulation (PPWR) stemt igennem. En EU forordning, der skal reducere emballageaffald og fremme en mere cirkulær økonomi. Forordningen fastsætter fælles krav til emballage gennem hele livscyklussen med fokus på at reducere unødvendig emballage samt øge genbrug, genopfyldning og genanvendelse.
Quick Service Restaurant-branchen er kendetegnet ved høj volumen og stor brug af engangsemballage. Fremover skal virksomheder derfor udvikle gæsteemballagesystemer, der understøtter fødevaresikkerhed, effektiv drift og en bekvem spiseoplevelse, samtidig med at leve op til nye krav om cirkularitet og ansvar for emballagens miljøpåvirkning.
”Forordningen ændrer branchens rammevilkår markant, og mange organisationer oplever samtidig kompleksitet og usikkerhed i, hvordan de skal navigere for at implementere initiativerne i praksis,” fortæller Anne Sofie Balleby. Hun er Circular Relation & Communication Group Lead hos McDonald’s Nordics og har taget en Master of Business Development på CBS.
I hendes masterprojekt identificerede hun, hvordan implementeringen af PPWR er et strategisk ledelsesanliggende, hvor evnen til at operationalisere og eksekvere omstillingen bliver afgørende for, om reguleringens cirkulære ambitioner kan omsættes til reel miljøeffekt.
For på trods af PPWR’s hæderlige formål om at minimere affald, fordre ansvarlig bortskaffelse og sikring af, at emballage genanvendes, så skaber forordningen i praksis reelle implementeringsudfordringer for en branche og forbrugere, der ikke nødvendigvis selv ønsker en forandring.
”De største barrierer er kulturelle og markedsbårne, hvilket f.eks. ses ved engangsemballage, der er billigt, velkendt og kræver minimale adfærdsændringer,” forklarer Anne Sofie. ”Derfor efterspørges cirkulære alternativer sjældent af hverken forbrugere eller organisationer. Når disse barrierer ikke adresseres strategisk, får cirkulære reguleringsinitiativer begrænset eller negativ effekt.”
Netop erkendelsen af forbrugerens magt i omstillingsopgaven gav Anne Sofie et helt nyt perspektiv på, hvordan implementeringen bliver en succes. Forbrugeren skal føle, at det bæredygtige valg er intuitivt og meningsfuldt, og ”virksomheder har et ansvar for at præge og understøtte adfærdsudviklingen,” som Anne Sofie siger.
Anne Sofie fremhæver IKEA-posen eller Arlas grønne mælkekasse som gode eksempler på, når det lykkes for virksomheder at skabe ikoniske emballager, som forbrugerne tager til sig og bruger i deres hverdag.



