Kombinationen af, at talentmassen i dansk erhvervsliv er stor, og efterspørgslen på arbejdskraft fortsat stiger, har skabt tæt på uendelige karrieremuligheder for de dygtigste talenter. Det udfordrer både virksomhederne, men i lige så høj grad den enkelte, når de skal bestemme sig for retningen af deres karriere. Og netop det dilemma var udgangspunktet for konsulenthuset INDIVIDUALS, da det blev etableret i 2015.
Lasse Dam Jørgensen er partner og konsulent i INDIVIDUALS, og han arbejder dagligt med unge talenter– enten med et isoleret fokus på individet, eller som en del af virksomheders interne talentudviklingsprogrammer, hvor konsulenthuset optræder som en ekstra ressource for HR og ledelse. Hos mange virksomheder er der i disse år ekstraordinært stort fokus på at tiltrække og fastholde de bedste talenter.
"De mange karrieremuligheder er opløftende, men de kan også skabe tvivl og rastløshed hos den enkelte. Hvad tænder jeg mest på? Hvordan udnytter jeg mit potentiale? Hvad er bedst for mig? Og hvad skal jeg bruge tiden på, for at mine drømme går i opfyldelse? Det er noget af det, vi kommer forbi i de efterhånden rigtig mange 1:1 sessioner, vi har gennemført med nyuddannede og yngre talenter, der er i gang med deres første jobs," siger Lasse Dam Jørgensen.
Og den slags spørgsmål kan være vanskelige at drøfte med kolleger og venner eller med virksomhedens HR-afdeling – især hvis drømmene måtte indebære et jobskifte til en anden virksomhed.
"Det er her, vi træder ind og leverer individuel coaching, som kan bringe en person videre og bidrage til at skabe afklaring, forklarer han og fortsætter: Afklaringen er for os det vigtigste, og i flere tilfælde, er personen faktisk endt med jobskifte til en anden rolle eller andre typer af opgaver i samme virksomhed."