Ledelse handler om politikSærligt kernefaget ’Ledelse af reform og forandring’ nævner Per Vibskov som en kilde til refleksioner over ledelse og den forandring, som man kan skabe som leder.
“Min evne til perspektivskifte som leder er blevet styrket med MPG. At ledelse ikke kun er top-down men også handler om netværk og at lytte. Det kan være nødvendigt i visse situationer, som fx i krig at være en general, der bestemmer det hele. Men i langt de fleste tilfælde fungerer det jo ikke,” siger Per Vibskov, der har en klar holdning til ledelse og hurtige reformer.
“Vi har set mange pludselige reformer, der er slået fejl. Både i virksomheder og i det offentlige. Folkeskolereformen er et godt eksempel. Som leder er det en vigtig bevidsthed, at man ikke leder ind i fristelsen til pludselige strukturelle reformer eller revolutioner. Men at man lytter og leder i netværk. MPG har styrket mig i at finde den balance mellem at lytte og tage beslutninger,” siger Per Vibskov.
Han har med MPG fået en langt større forståelse for netop det politiske aspekt af ledelse.
“Ledelse handler på mange måder om politik. Man skal have blik for vigtigheden af både at lede ned, op og til siden. Og så kæmper man som leder om ressourcer. Det blev særlig klart for mig på det valgfag, der hedder ’De politiske budgetter’, som, jeg mener burde, være obligatorisk på MPG. Alle ledere har budgetter, de skal forholde sig til. Det kommer man ikke udenom. På MPG blev jeg langt mere opmærksom på, hvor politisk arbejdet med budgetter er, og hvilke politiske kræfter, der ligger bag,” siger Per Vibskov.