Målet med kurset er at styrke din forståelse for forandring og innovation, så du spille en aktiv rolle for din organisations udvikling og overlevelse. Forandring er ikke altid lige let. Der kan fx opstå udfordringer, når kravet om forandringsparathed møder behovet for stabilitet og driftsikkerhed.
Derfor arbejder vi med forskellige agendaer i forandringsprocesser, indsigt og værktøjer til involvering af alle led i organisationen og eksterne interessenter. Kurset kvalificerer dig til at arbejde med organisationsforandring og innovation som produktudvikler, forandringskonsulent, forretningsudvikler etc.
Kurset vil især have fokus på:
- Hvordan nye arbejdsprocesser implementeres
- Hvordan medarbejdere og kunder kan bidrage til udvikling af nye services
- Hvordan digitalisering / kunstig intelligens giver værdi
- Mulige barrierer for organisationsforandring
- Hvordan en organisation kan inspireres til forandring og innovation